NYHEDER 16. NOV 2023 KL. 19:05

Hverdagsnyt mener: Det begyndte med et bio diversitets bed

Af: Rolf Larsen

Midt på Store Torv i Borup. Der har i mange år været en flade af piksten midt på torvet. Det var her byens juletræ stod en god måned hvert år, men ellers lå området bare hen. Det synes de var ærgerligt i Køge Kommune, og der skulle også sættes ressourcer af til at luge mellem stenene. Det skete nu ikke så tit, da det ofte var fuld af forskellige græsarter. På sin vis allerede et bio diversitets bed.

Det begyndte med et bio diversitets bed
Det hele begyndte med dette bio diversitets bed der blev anlagt midt på Store Torv i Borup.


Det blev besluttet at fjerne dem, og som en elevopgave, anlægge et biodiversitets bed i stedet. Ikke fordi der ikke er nok af det i Borup, det er en meget grøn by, men nej, det er der jo ikke midt på Store Torv.
Det skulle ændres.

Jo jo, kommunen var skam godt klar over Borup Erhverv har et juletræ på torvet hvert år, var meldingen fra Køge Kommune da Hverdagsnyt talte med forvaltningen. Det er dog kun en måned om året, og det bed som er anlagt vil så være der resten af tiden. Der er skam plads til begge dele!

Jo, de er klar over der er en helhedsplan for Borup Centeret, som byen venter på der bliver eksekveret på, og at dette bed ikke passer ind i den. Planen har eksisteret siden 2009. Man skal dog ikke se ændringen som en del af planen, men blot en ændring af det bestående.

Nej, der var ikke rigtig noget at give aktindsigt i, som Hverdagsnyt også søgte om. Der er ikke nedskrevet noget som helst. Det blev besluttet da man alligevel var en tur i Borup, og mens man med hænderne i siden, man ser det for sig, stod og overvejede hvad man skulle finde på, var der sikkert en i flokken der fandt på at fjerne underlaget for juletræet. Som Minksagen, kommer man aldrig til bunds i hvem det var.

Jo, i bagklogskabens lys burde de nok have spurgt nogle af de foreninger som er i byen, om det nu også var en god ide. Der er både en borgerforening og en Erhvervsforening, for ikke at nævne en Håndværker- og Borgerforening der har eksisteret siden 1912. Der var bare ingen som lige rakte en finger vejret for at høre om det var en idé. Ja, det blev ikke engang overvejet.

Det er dog vigtigt for forvaltningen at få frem, at de borgere der så ændringen blev udført, roste initiativet, og sagde det var flot.
Jo, det er ganske vist. På redaktionen er vi af den overbevisning at borgerne i Borup er glade hver gang kommunen gør noget, så mon ikke man i spontan glæde roste kommunen for initiativet.
Forvaltningen har ingen holdning til om man kan forestille sig det samme scenarie ske ude på Køge Torv, som der så diplomatisk blev svaret på spørgsmålet.

Det har vi en klar holdning til her på redaktionen; Det vil ikke ske!
Der kan der ikke vendes en brosten 90 grader på Køge Torv uden det skal i høring og nærmest får en bemærkning med i kommunalbestyrelsen.

Det er sikkert og vist at ingenting sker på Køge Torv uden Køge Handel bliver spurgt. Hvis det ikke er fremmende for byens handel – skal der ganske gode argumenter til før Køge Handel nikker ja.
I øvrigt er der fin udsigt ud over torvet fra borgmesterkontoret, mens det er umuligt at se både Store og Lille Torv i Borup.

Jo, på redaktionen er vi godt klar over at Store Torv i Borup og Køge Torv ikke er 1 til 1. Det kan slet ikke sammenlignes.
Nu er det en gang det torv der er i Borup og derfor bør der også udvises noget mere respekt for de borgere som elsker at bo i Borup, når Køge Kommune endelig ønsker at foretage nogle ændringer i byen.
Indtil videre er alt vi har fået løfter på en forlængelse af Vestre Ringvej. Der er efterhånden ingen der tror på tror på færdiggørelsen af den før den bliver åbnet.

Et fromt ønske er at kommunen lige spørger foreningerne i byen, før de foretager ændringer. Det kan nemt være at de forskellige foreninger har en holdning.

Der bliver jul i Borup
Symbiosen mellem Køge Kommune, Køge Handel, Connect Køge og politikerne i byrådet, er meget stærk og trækker mange år tilbage. Det er jo direkte nævnt i et referat fra Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget den 1. november 23 at Connect Køge skal:

En gennemgang af de opgaver som Connect Køge har viser at de skal fremme handlen i byen. Der menes Køge by.
En gennemgang af de opgaver som Connect Køge har viser at de skal fremme handlen i byen. Der menes Køge by. Du kan læse om sagen her punkt 133.

Det er så sikkert som en solskinsdag i juli at der med ”byen” menes Køge By.

Det var Borgmester Marie Stærke, der på et valgmøde på Braunstein arrangeret af Køge Handel, i efteråret 2021 udtalte at Køge Kommune ”hellere måtte betale julebelysningen i år” grundet detailhandlen var i krise grundet Corona epidemien. Krisen gjaldt åbnebart kun butikkerne i Køge By.

Køge Handel fik tildelt de resterende midler i kassen til at holde jul for. Der blev ikke tiltænkt andre erhvervsområder bare en krone ekstra. Der var ikke én politiker der lige rakte hånden op og spurgte:
”Skal vi ikke dele pengene proportionalt i alle byområder i hele kommunen”. Ikke én.
På et møde i 2021 blev det besluttet at tildele Køge Handel de resterende midler til at redde julehandlen i Køge by.
På et møde i 2021 blev det besluttet at tildele Køge Handel de resterende midler til at redde julehandlen i Køge by. Du kan læse hele referatet her punkt 218 .

På Køge Kommunes Facebook- og Instagramside promoveres ”årets juletræ” er på plads. Der er til gengæld ikke en note om et biodiversitets bed i Borup, eller blot et billede på Instagramsiden. Godt det samme. Det skal Hverdagsnyt nok følge op på.
Symbiosen mellem Køge Handel, Køge Kommune, Connect Køge og politikerne i Køge Byråd er meget stærk.
Symbiosen mellem Køge Handel, Køge Kommune, Connect Køge og politikerne i Køge Byråd er meget stærk.

Det er også et godt stykke væk fra Køge Torv, og så langt væk kommer kommunikationsafdelingen i Køge Kommune ikke.
Det skal nævnes at Køge Kommune aldrig har nævnt når der har været Juletræstænding i Borup … eller andre steder i kommunen ud over Køge Torv for den sags skyld.
I øvrigt staves og udtales Skjoldenæsholm med e; Skjoldenæsholm.

Til gengæld skal det nok blive jul i Borup leveret af erhvervslivet.
Der vil igen komme ca. 250 børn til juletræstænding, som alle får en godtepose (også hvis der skulle komme et barn eller to fra Køge!) af Julemanden. Der vil være sang og musik leveret af helt lokale ildsjæle, men ikke mindst at vi er sammen om at gøre Borup hyggeligere. Du kan se plakaten for arrangementet her.



SENESTE NYT

LIVSSTIL 24. APR 2024 KL. 20:40
Tag med på lyttevandring
ERHVERV 22. APR 2024 KL. 23:13
Bedst på Instagram
NYHEDER 11. APR 2024 KL. 19:31
Skovbo Kunst på tour
NYHEDER 7. APR 2024 KL. 21:23
Nyt skilt på Hovedgaden
NYHEDER 4. APR 2024 KL. 06:51
Der er noget om snakken
NYHEDER 25. MAR 2024 KL. 18:09
DF har valgt spidskandidat
NYHEDER 16. MAR 2024 KL. 08:35
Tilbud for gigtramte

Flere nyheder