NYHEDER 15. NOV 2023 KL. 22:39

Borup Folkeudstilling og åbent hus

Af: Rolf Larsen

Næsten traditionen tro er Skovbo Kunstforenings sidste udstilling Folkeudstillingen i Kulturhuset. Udover mere end 100 værker skab af 29 kunstnere er der åbent hus i Kulturhuset, hvor man kan se hvad de foreninger der holder til i huset ellers byder på.

Folkeudstilling og åbent hus
Værk af Lise Lykke Guldbæk.


Efteråret går på hæld og vi er nu i november måned.
Sommertiden er slut og vi er gået over til normaltid. Dagene føles kortere når det bliver tidligt mørkt, men til gengæld får man ofte lyst til flere indendørs gøremål, og her byder mange kulturinstitutioner sig til med spændende udstillinger.

Maleri af Bodil Brask, som udstiller på Folkeudstillingen.
Maleri af Bodil Brask, som udstiller på Folkeudstillingen.

Skovbo Kunstforenings sidste udstilling i år, bliver traditionen tro, den store og meget populære Folkeudstilling.
I denne åbne, ucensurerede udstilling, har alle mulighed for at deltage efter ’først til mølle’ princippet, og der har igen været rift om pladserne.
Der deltager kunstnere fra hele Sjælland, men der er lagt vægt på det fortrinsvis er lokale kunstnere som udstiller. Deltagerne viser deres mange inspirationer, udtrykt i bl.a. maleri, collage, foto, pastel, akvarel samt skulpturer i granit, glas og keramik.
Vi oplever klart, at netop denne udstilling, gennem årene, har udviklet sig til et meget højt niveau.

Der udstilles flere end 100 værker skabt af 29 forskellige kunstnere. Folkeudstillingen er på sit 44. år, og en yderst populær udstilling, så den er kommet for at blive.

Skulptur af Randi Marie Bondeskov, som også udstiller på Folkeudstillingen.
Skulptur af Randi Marie Bondeskov, som også udstiller på Folkeudstillingen.

Der bliver rig mulighed for at besøge Folkeudstillingen i Borups Kulturhus og opleve de mange forskellige værker. Udstillingen kan ses hver weekend mellem kl. 14 og 16 eller efter aftale frem til søndag 17. december. Fri entré.

ÅBENT HUS
I Borup Kulturhus får man denne søndag også mulighed for at besøge en stor del af de foreninger, som til daglig har aktiviteter i huset. Herudover er der musiske indslag ved Køge Musikskole, Borup Skoles børnekor og fra Kulturforeningen Apollonaris underholder ’De Små Grå’ og Harmonikagruppen.


FAKTA
Dato: Søndag den 19. november
Tid: kl. 14.00
Sted: Borup Kulturhus
Pris: Fri entré.

Udstillingen er åben frem til den 17. december mellem kl. 14.00 og 16.00.

ÅRETS UDSTILLERE
Anne Schjødt, Annie Larsen, Astrid Tyroll, Birgit Nielsen, Birgitte Ottosen, Bodil Brask, Dorthe Taxbøl, Erik Frederiksen, Hanne Doile, Inga Knudsen, Inge Tvede, Jane Vodstrup, Judith Damgaard, Karin Madsen, Karin Tobiasen, Karl Flemming Hansen, Kathe Rasmussen, Lise Lykke Guldbæk, Kirsten Saaby Vithus Jensen, Lotte Søs Farran-Lee, Marianne Rasmussen, Merete Roy, Mona Bjerg-Larsen, Randi Bondeskov, Randi Seidler, Robert Walker, Ritva Frederiksen, Stig Løvenkrands, Torben Søndergaard Gregersen.



SENESTE NYT

LIVSSTIL 24. APR 2024 KL. 20:40
Tag med på lyttevandring
ERHVERV 22. APR 2024 KL. 23:13
Bedst på Instagram
NYHEDER 11. APR 2024 KL. 19:31
Skovbo Kunst på tour
NYHEDER 7. APR 2024 KL. 21:23
Nyt skilt på Hovedgaden
NYHEDER 4. APR 2024 KL. 06:51
Der er noget om snakken
NYHEDER 25. MAR 2024 KL. 18:09
DF har valgt spidskandidat
NYHEDER 16. MAR 2024 KL. 08:35
Tilbud for gigtramte

Flere nyheder