NYHEDER 10. DEC 2023 KL. 18:06

Hverdagsnyt mener Kommunalt betalt juletræ på Køge Torv

Af: Rolf Larsen

Selv på Borgmester Kontoret i Køge Kommune var de overbeviste om, at juletræet på Køge Torv var et som blev sat op af Køge Handel. Det er det dog ikke. Det bliver betalt af alle skatteborgere i kommunen.
Det gør kommunen kun i Køge. I andre lokalsamfund skal civilsamfundet selv rykke sammen for at få et juletræ.

Kommunalt betalt juletræ på Køge Torv
Smukt er det, juletræet på Køge Torv. Det er dog ikke de erhvervsdrivende i Køge som betaler træet, men alle skatteborgere i kommunen.


Her på redaktionen var vi overbeviste om – og højst overraskende også i borgmestersekretariatet på Køge Kommune – at Juletræet på Køge Torv var sat op af Køge Handel, men det viser sig det er Køge Kommune som år efter år har betalt for at borgerne i Køge by har et juletræ.

I år har juletræet indtil videre kostet knapt 40.000 kr. – endnu mangler Køge Kommune at estimere hvad det vil koste at skaffe sig af med det igen. Køge Kommune koordinerer med Køge Handel hvor højt det skal være og hvornår det skal ankomme. Det er Køge Handel som sørger for lys på juletræet.

De øvrige byer i Køge Kommune må selv skaffe sig et træ – hvis de altså vil have et. Bevares. Køge Kommune giver et tilskud til julebelysning til hver by, hvor Herfølge og Borup hver får kr. 9.500. Det skal også nævnes at Køge Handel får et tilskud fra kommunen på kr. 66.500.
Selve træet må byerne altså selv finde ud af at sætte op. Det gør civilsamfundet skam også i stor stil, men af formentlig historiske årsager er handelslivet i Køge fritaget for at bekoste et træ selv.

I Borup er det Borup Erhverv som sørger for det. I år var Køge Kommune ingen medspiller, men en stor modspiller, der gjorde det vanskeligt og dyrere for erhvervsforeningen, at sætte træet op. I Køge by bliver træet sat op af Køge Kommune, så der har Køge Handel slet ikke de udfordringer. Skulle der være en, er det jo blot en Køge Kommune skal løse.

Hverdagsnyt har bl.a. spurgt borgmester Marie Stærke hvorfor der er denne forskelsbehandling i byerne i Køge Kommune.

Borgmesteren har svaret tilbage, at hun er nødt til at undersøge med de enkelte afdelinger før hun kan svare tilbage.

FAKTA
Sådan blev artiklen til.
18. november skrev Hverdagsnyt til Køge Kommune for at få en pris på hvad juletræet på Køge Torv koster skatteborgerne i Køge Kommune.
Der bliver ikke svaret, og den 3. december rykkes der for svar. Dagen efter kommer følgende svar:
Her afviser Borgmester Sekretariatet i Køge Kommune at Køge Kommune ikke har noget med Juletræet at gøre på Køge Torv.
Her afviser Borgmester Sekretariatet i Køge Kommune at Køge Kommune ikke har noget med Juletræet at gøre på Køge Torv.

Samme dag, bad Hverdagsnyt om aktindsigt i sagen, og fredag den 8. december, måtte Køge Kommune indrømme at det er Køge Kommune som betaler træet. Det er dem der sætter det op og sender også en særskilt oversigt over timer der bliver brugt og hvad det indtil videre har kostet. Det er kr. 38.395. Selve træet koster kr. 12.800. Ved interesse kan oversigten fremsendes.
Køge Kommune sender endda en mand i skoven for at finde ”det helt rigtige træ”. På spørgsmålet om dette også er en service som stilles til rådighed for øvrige erhvervsforeninger er svaret lidt kryptisk, på et direkte stillet spørgsmål:
Formentlig skal dette tolkes som, at Køge Kommune skal gerne hjælper andre ehvervsforeninger med at finde
Formentlig skal dette tolkes som, at Køge Kommune skam gerne hjælper andre ehvervsforeninger med at finde "det helt rigtige træ", men så bliver det mod fakturering.




SENESTE NYT

LIVSSTIL 24. APR 2024 KL. 20:40
Tag med på lyttevandring
ERHVERV 22. APR 2024 KL. 23:13
Bedst på Instagram
NYHEDER 11. APR 2024 KL. 19:31
Skovbo Kunst på tour
NYHEDER 7. APR 2024 KL. 21:23
Nyt skilt på Hovedgaden
NYHEDER 4. APR 2024 KL. 06:51
Der er noget om snakken
NYHEDER 25. MAR 2024 KL. 18:09
DF har valgt spidskandidat
NYHEDER 16. MAR 2024 KL. 08:35
Tilbud for gigtramte

Flere nyheder