NYHEDER 1. JUN 2015 KL. 22:56
FOLKEMØDE To politikere deltager
Af: Rolf Larsen
Hverdagsnyt har spurgt alle medlemmer i Køge Byråd om de påtænker at tage til Folkemødet på Bornholm, som starter den 11. juni og slutter den 14. juni. Kun to, af dem der har svaret tilbage, deltager.

Paul Christensen tager til Folkemødet, primært for at "networke".
Folkemødet på Bornholm afholdes i år for femte gang. Det er en forholdsvis ny tradition efter svensk forbillede, hvor demokratiet bliver styrket. Der er også mulighed for at finde nye relationer, bryde meninger og i det hele taget styrke dialogen i demokratiet. En slags polititisk festival.
Af de 11 af 27 der har svaret tilbage ved fristens udløb, er det kun to som planlægger at tage til Bornholm.
Marie Stærke (S) skal sidde i panelet i en af debatterne. Den er omtalt i Hverdagsnyt her, mens Paul Christensen (V), tager til Bornholm for at finde nye relationer og "networke".

Marie Stærke skal sidde i panel med Carsten Hansen, Minister for By, Bolig og Landdistrikter.
Ni siger nej
Af de 27 medlemmer har 11 svaret tilbage, og følgende skal ikke til Folkemødet på Bornholm: Lis Hesselberg (V), Helle Poulsen (V), Palle Svendsen (V), Mette Jorsø (V), Flemming Christensen (C), Jette Wichmann Jørgensen (Ø), Lene Møller Nielsen (S), Ertogrul Vural (S), Jeppe Lindberg (LA) og Lissie Kirk (S).
Hverdagsnyt har også spurgt om de planlægger at se Geert Wilders. Mens Marie Stærke svarer nej, svarer Paul Christiansen at han skal høre ham, hvis vejen falder forbi.
FAKTA
I 2014 blev det besluttet i Økonomiudvalget, at byrådsmedlemmer kunne søge om et tilskud på op til kr. 4.500, for at tage til Folkemødet. Deltagelse er gratis, men transport og ophold skal betales.
