NYHEDER 4. SEP 2016 KL. 18:53

BORUP Mange til bydelsmøde

Af: Hverdagsnyt.dk

Færdiggørelse af omfartsvej, cykelstier i alle retninger, færdiggørelse af sti rundt om Kimmerslev Sø og ikke mindst en svømmehal, var nogle af de emner der blev nævnt som det Borup for alvor savner da Køge Kommune indbød til bydelsmøde lørdag den 3. september.

Mange til bydelsmøde
De unge var helt fraværende ved bydelsmødet. Astrid på 3 mdr, som her er hos mor Rikke Haugbølle, sagde ikke rigtig noget.


Mødet havde trukket ca. 70 borgere af huse, der på alle på en eller anden måde havde en interesse i at udvikle Borup.

Byen, som ligger i Køge Kommune, men har nemmere forbindelser til Roskilde og Ringsted via jernabanen, og derfor er flere relateret mod Roskilde end mod Køge, hvor rådhuset ligger.

Henry Røssle var inde på at politikerne i Køge ikke havde øje for Borup
Henry Røssle var inde på at politikerne i Køge ikke havde øje for Borup

Det satte Henry Røssle, en af oplægsholderne og formand for Skovbo Kunstforening, ganske rammende i relief i hans oplæg;
- Vi kan godt føle vi bliver lidt glemt af politikerne i Køge, og at politikerne også burde promovere Borup lige så meget som Køge by. Men når det nu er sådan, så finder vi egne veje i Borup. Var det ikke for aktive borgere, var der ikke en biograf i byen eller en større skulpturpark.

Ketchup effekt
Da ordet først blev givet frit, for hvad borgerne mente var vigtigts for at udvikle Borup, var det som den berømte ketchup effekt.
Forslagene var mange og mangfoldige, men der var nogle gengangere som flere mente var vigtigst. Disse punkter er;

- Færdiggørelse af Vestre Ringvej så den rammer broen mod Gammerød
- Der er plads til en svømmehal i Borup
- Flere cykelstier - især langs vejen mod Osted - og mere belysning på de bestående stier
- Gangsti rundt om hele Kimmerslev Sø, og ikke blot halvdelen.
- Flere tilbud til de unge
- Hvad der skal gøres for at tiltrække flere butikker til det halvdøde butikscenter.

Her havde Anette Simoni et konkret forslag;
- Lad os få ændret lokalplanen for dem som ejer bygningerne i centret, således at de får mulighed for at leje dem ud som boliger så der ikke skal være butikker.

Per Kjøller Jensen var inde på at der skulle oprettes andelsbevægelser så borgerne selv kunne bestemme hvilke butikker der skulle være i Borup. Det ville også føre til en større loyalitet til at handle lokalt.

Der var også holdninger til at der skal findes løsninger på oversvømmelserne på Dyndet.

De unge mangler et sted
Flere var inde på at de unge, som ikke dyrker idræt eller spiller musik, ikke har mange chancer i Borup. Der er ingen steder som f.eks. Tapperiet, hvor unge fra Borup kan tage hen. At tage til Tapperiet fra Borup til Tapperiet er ikke rigtig en løsning.

Kulturhuset burde her kunne bruges noget mere, end de gør nu, var flere inde på. Dette kunne også være til gavn for de unge. Der burde også være basis for at drive en café i kulturhuset.

Meget sigende var der ikke en eneste ung under 25 år med til mødet.

Danmarks sjoveste rundkørsel
Trafikønskerne var også mange. Først og fremmest er der flere der ønsker omfartsvejen gjort færdig. Omfartsvejen øst om Borup, som i øvrigt har navnet "Vestre Ringvej(!)", slutter i "Danmarks sjoveste rundkørsel" hvor der to veje ind.
Flere var inde på at den skulle føres ud til broen ud mod Gammerød og Osted. Netop den vej var der også ønsker om at der blev anlagt en cykelsti langs.

En sti rundt om Kimmerslev Sø, gerne på pæle i vandet, var også et ønske.

Bedre belysninger på stierne og bedre mulighed for at komme ud til skovene som er omkring Borup var også blandt ønskerne.

Politikerne som alle fik taletid ved mødet; Borgmester Flemming Christensen, Dora Olsen, DF og Marie Stærke Socialdemokraterne.
Politikerne som alle fik taletid ved mødet; Borgmester Flemming Christensen, Dora Olsen, DF og Marie Stærke Socialdemokraterne.

De omkringliggende landsbyer havde også ønsker om at der blev lagt bredbånd ud til de helt små samfund, men at meget kunne løses hvis blot mobildækningen blev prioriteret.

Svømmehal
En svømmehal er også et stort ønske blandt borgerne i Borup, mens Ina Winther Groth, formand for Borup IF, var inde på at der skulle etableres nogle udendørs fitness redskaber i skovene omkring Borup.

Endelig var Paul Christensen, byrådsmedlem for Venstre og Borup borger, inde på at debatten burde handle om i hvilken retning Borup skulle udvikle sig. De senere år er udviklingen gået mod øst, mens der ingen udvikling er vest for jernbanen.

Næste skridt
Men det stopper ikke her. Alle der vil være med i følgegruppen for den videre udvikling kan melde sig til her.

Den gruppe der etableres her skal arbejde videre med de forslag der blev udarbejdet ved mødet lørdag.

Der er nu planlagt to møder;

Den 22. september og den 13. oktober. Begge møder afholdes et sted i Borup.




SENESTE NYT

NYHEDER 6. MAJ 2026 KL. 16:45
Kæresteparret stadig ramt
DEBAT 21. APR 2026 KL. 19:09
Stem eller gå hjem
NYHEDER 27. JAN 2026 KL. 22:06
Barbieshop i Kulturhuset
NYHEDER 14. JAN 2026 KL. 18:37
Et kapitel er læst

Flere nyheder