NYHEDER 10. SEP 2016 KL. 18:04

BORUP 100 årig i fin form

Af: Hverdagsnyt.dk

Borup IF's 100 års jubilæumsreception i Multihallen, var en slags opvarmning til den store jubilæumsfest som afholdes lørdag aften i Borup Hallen.
Der var taler fra de mange venner af den gamle forening, og de var alle inde på at foreningen var i fin form, trods de mange år.

100 årig i fin form
Formand Ina Winther Groth, flankeret af de to nye æresmedlemmer Ingrid Jørgensen og Ruben Lundtoft


Det er en idrætsforening i fin form som havde inviteret til 100 års jubilæumsreception lørdag eftermiddag. Borup IF fyldte 100 år den 6. september, men det passede bedst med receptionen samme dag som der er indbudt til stor jubilæumsfest i Borup Hallen.

Det tilbud havde ganske mange taget imod, og det var en form for opvarmning til aftenens store jubilæumsfest i Borup Hallen.

Ina Winther Groth, formand Borup IF.
Ina Winther Groth, formand Borup IF.

Formand for Borup IF Ina Winther Groth holdt en velkomsttale, hvor hun var ganske stolt over at stå som formand og se tilbage på det som de tidligere bestyrelser havde opnået ind til nu. Hun fremhævede blandt andet at det er flot at Borup IF har en svømmeafdeling på trods af der ikke er en svømmehal i byen, men også at det er lykkedes Borup IF at få en kunstgræsbane.

Jørn Hedengran fra DBU Sjælland
Jørn Hedengran fra DBU Sjælland

Jørn Hedengrand fra DBU Sjælland var også mødt op, og havde et net fodbolde med, og var glad for den opbakning til fodbolden som Borup IF fodbold altid har givet fodbolden på Sjælland, og nævnte også at foreninger skaber tillid mellem mennesker, som er afgørende for et demokrati.

Tidligere formand John Pedersen, kom i den første bestyrelse i 1951 i Borup Badminton.
Tidligere formand John Pedersen, kom i den første bestyrelse i 1951 i Borup Badminton.

En af de tidligere formænd for Borup IF, John Pedersen, var også mødt frem. Han var formand da Borup IF blev 75 år. I hans tid som formand var han med til at flytte Borup IF's anlæg fra det sted hvor Nøddeparken nu er hjem for en række borgere til den nuværende placering. I 1977 blev klubhuset indviet, som blev bygget af frivillig arbejdskraft af gæve Borup borgere for de 350.000 kr. som kommunen bevilgede dengang. I 1981 kom Borup Hallen til og det sidste som John Pedersen nåede at være med til, var opførelsen af Multihallen.

Første netværksklub
En af de mange venner af Borup IF er HB Køge. Borup IF fodbold var den første netværksklub under HB Køge, og administrerende direktør og sportschef for HB Køge, Per Rud, var mødt frem for at overrække en HB Køge trøje til Borup IF

Per Rud fra HB Køge kom med en HB Køge spiller trøje og takkede mange gange for det gode samarbejde med Borup IF
Per Rud fra HB Køge kom med en HB Køge spiller trøje og takkede mange gange for det gode samarbejde med Borup IF. Her er han fotograferet yderst til venstre med formand Ina Winther Groth, Lars Fogde og Jakob Koed fra Borup Fodbold.

Anette Simon, fmd. Kultur og idrætsudvalget havde en stor check med fra Køge Kommune.
Anette Simoni, fmd. for Kultur og Idrætsudvalget i Køge Kommune.
Anette Simoni, formand for Kultur- og idrætsudvalget i Køge Kommune havde en check med på kr. 10.000 og 10 kr. for hvert medlem under 25 år. I alt blev det til kr. 21.140 kr. Hun lykønskede også foreningen med de 100 år og synes, som formand Ina Winther Groth, at det er flot at have en handicapsvømmeafdeling og en svømmeafdeling som idrætsgren uden at der er en svømmehal i byen.

Erik Swiatek var inde på at han var medlem af fitness men aldrig kom. Alligevel er han rigtig glad for at støtte Borup IF.
Erik Swiate (S), medlem af Kommunalbestyrelsen i Køge Kommune, var inde på at han var medlem af fitness men aldrig kom. Alligevel er han rigtig glad for at støtte Borup IF.


To nye æresmedlemmer
Der blev kåret to nye æresmedlemmer til Borup IF ved receptionen. Den ene var Ruben Lundtoft, som har været med til at bygge Borup Fitness op fra starten til at være den største forening under Borup IF. Han trak sig som formand i 2015 efter 13 år som formand.
Den anden var Ingrid Jørgensen, som har været med i Borup i mange år, og er formand for Borup Badminton og Borup Tennisforening.

Ingrid Jørgensen blev ved receptionen udnævnt til æresmedlem for Borup IF
Ingrid Jørgensen blev ved receptionen udnævnt til æresmedlem for Borup IF

Borup Fitness formand gennem 13 år, Ruben Lundtoft, blev også udnævnt til æresmedlem.
Borup Fitness formand gennem 13 år, Ruben Lundtoft, blev også udnævnt til æresmedlem.






SENESTE NYT

NYHEDER 6. MAJ 2026 KL. 16:45
Kæresteparret stadig ramt
DEBAT 21. APR 2026 KL. 19:09
Stem eller gå hjem
NYHEDER 27. JAN 2026 KL. 22:06
Barbieshop i Kulturhuset
NYHEDER 14. JAN 2026 KL. 18:37
Et kapitel er læst

Flere nyheder