LEDER 19. JUN 2016 KL. 18:03

MODERN JAZZ DAYS Jazz er ikke en mainstream musikgenre

Af: Hverdagsnyt.dk

Da der blev indgået budgetforlig for 2014-2018, blev der besluttet at der skulle være kommunal støtte til en jazz festival på Søndre Havn, med omdrejningspunkt ved Tapperiet, til og med 2018. Dog med den pasus at; "Det skal til stadighed også undersøges om jazz-aktiviteter kan finansieres eksternt".

Jazz er ikke en mainstream musikgenre
Publikum til Modern Jazz Days kan selv afgøre hvor meget de vil betale i entré. Foto: Tapperiet.nu.


Modern Jazz Days er nu afsluttet for 2016, og selvom regnskabet endnu ikke er kommet for årets festival, har Hverdagsnyt.dk spurgt Køge Kommune, om der er fremdrift med henblik på den pasus i forliget, at penge til festivallen skal kunne finansieres eksternt.

Det samlede svar fra Kulturchef, Peter Christensen er følgende;

- I 2014 overgik festivalen fra at være gratis for publikum til ”name your price” konceptet. Konceptet går ud på, at publikum kan betale for at være publikum efter økonomisk formåen. I 2014 og 2015 var indtægterne via ”name you price” ca. 25.000 pr. år, hvilket ikke står mål med udgifterne. Jazz er ikke en mainstream musikgenre og festivalen vil derfor – også fremover – ikke kunne finansieres ved dørindtægter alene.

I festivallerne har publikum selv kunne afgøre hvor meget de ville betale i entré. Der er altså ikke et egentlig billetsalg, men man kan vælge ikke at betale noget og alligevel høre jazz.

Hverdagsnyt spurgte også om støtten til årets festival er større blandt de private bidragsydere og her kom følgende svar:

- I indeværende år sælges der både dagsbilletter via Ticketmaster (Early bird billetter) og ”name your price” på Tapperiet ved indgangen.

Hverdagsnyt.dk vil forsøge at få et møde i stand med Kulturchefen når det samlede regnskab for festivallen 2016 er offentligt.

FAKTA
Modern Jazz Days støttes i 2016 af følgende;

Køge Kyst med kr. 100.000
Køge Kommune 150.000
Statens Kunstfond kr. 75.000 og komponiststøtte for kr. 15.000.
Dertil private sponsorer, hvor pengebeløb ikke er opgivet af Kulturchef Peter Christensen.

Endelig støtter Tapperiet, der er kommunalt ejet af Køge Kommune, festivallen med sal og lys- og lyd, medarbejdere og frivillige.



SENESTE NYT

NYHEDER 11. APR 2024 KL. 19:31
Skovbo Kunst på tour
NYHEDER 7. APR 2024 KL. 21:23
Nyt skilt på Hovedgaden
NYHEDER 4. APR 2024 KL. 06:51
Der er noget om snakken
NYHEDER 25. MAR 2024 KL. 18:09
DF har valgt spidskandidat
NYHEDER 16. MAR 2024 KL. 08:35
Tilbud for gigtramte
NYHEDER 10. FEB 2024 KL. 11:54
Mere jazz i kulturhuset

Flere nyheder