NYHEDER 20. AUG 2015 KL. 23:50

BORUP Borup Kino starter igen

Af: Hverdagsnyt.dk

Borup Kino startede op igen efter sommerferien, hvor første film blev spillet for en stuvende fyldt sal. Der var dog også gratis adgang.

Borup Kino starter igen
Biografen var helt fyldt til Pixels, hvor der var gratis adgang.


Den vel nok mest hyggelige biograf på Sjælland er startet op igen efter sommerferien med et brag. IT sikkerhedsfirmaet Kaspersky havde i forbindelse med et reklamefremstød, inviteret alle interesserede til at komme gratis i biografen. Filmen der blev vist var den amerikanske film Pixels. En science fiction komedie, hvor gamle PC-spil fra firserne, i form af f.eks. Pacman, erklærer krig mod jorden og angriber i skikkelse af animationer og elementer fra spil, der for længst er overhalet af andre spil.

Stor succes
“Det kunne publikum lide (både filmen og at det var gratis). Vi havde stuvende fuldt”, fortæller formand for Borup Kino Hanne Würtz, og fortsætter:
“Men vi ser også frem imod et efterår med mange spændende premierer fra James Bond til Klovn forever til Far til fire, så alt peger jo imod, at et godt begyndt biografår fortsætter 2015 ud.”

Også om aftenen er den gamle biograf på Lindevej hyggelig
Også om aftenen er den gamle biograf på Lindevej hyggelig

Nye Kino-frivillige er altid velkomne i fællesskabet i biografen.
“Der er altid brug for flere hænder I vores foreningsbiograf, men husk nu: Borup Kino er for ALLE, ikke kun foreningsmedlemmer. Køb din billet på www.borupkino.dk, eller kom glad ned på Lindevej.
Du vil elske det…”, udtaler Hanne Würtz med et smil.

FAKTA
Se de første film efter sommerferien i kalenderen her på Hverdagsnyt



SENESTE NYT

DEBAT 5. JUL 2026 KL. 08:43
En ære for Gunnar
DEBAT 4. JUL 2026 KL. 20:00
Gunnar Olsens livshistorie
NYHEDER 23. JUN 2026 KL. 10:51
Tid at samle kommunen
NYHEDER 14. JUN 2026 KL. 15:32
Mads og fiskene
NYHEDER 14. MAJ 2026 KL. 07:28
Pigerne i bussen

Flere nyheder