NYHEDER 24. SEP 2016 KL. 13:44
KIS Verdensmusik i Borup Kulturhus
Af: Hverdagsnyt.dk
Koncerten er med pop-orkestret ”Forest & Crispian” sammen med den klassiske strygekvartet Vindla String Quartet.

Der er spændende verdensmusik i Borup Kulturhus den 8. oktober.
Forest & Crispian er en eksperimentel popkvartet fra Malmö.
Med en hæmningsløs inspiration har de skrevet deres originale musik i mere end ti år.
Orkestret har udgivet fire CD'er, hvor de har hentet inspiration og afprøvet forskellige vinkler inden for verdensmusikken.
Det lykkedes Forest & Crispian at lokke den meget velspillende strygekvartet Vindla String Quartet til at være med på deres seneste CD, og det er der så kommet flere spændende koncerter ud af.
Strygekvartetten har haft næsten hele den svenske klassiske elite med på scenen. Nu er de så blevet bandmedlemmer i et poporkester.
Dette spændende orkester præsenterede KIS på Kulturnatten sidste år. Nu får de så lejligheden til at give en hel koncert.
FAKTA
Koncerten afholdes i Borup Kulturhus lørdag den 8. oktober kl. 20.00.
Billetter skal købes på forhånd hos Biletto.
Arrangør er Kulturforeningen i Skovbo.
Koncerten er støttet af Køge Kommunes Kulturpulje.
