NYHEDER 1. MAJ 2022 KL. 15:01

Køge Vandkunsten flyttes tilbage

Af: Rolf Larsen

Køge Kommune valgte den 7. april, at lukke for vandet i vandkunsten i Borup. Det er yderst tvivlsomt om der indenfor en overskuelig fremtid vil komme vand i det igen. Til gengæld arrangerer Køge Kommune stor festivitas når vandkunsten på Stationstorvet i Køge åbnes igen, efter torvet er lagt om.
Med vand vel at mærke.

Vandkunsten flyttes tilbage
Vandkunsten i Køge har været en del af bybilledet i Køge siden 1993.


Der er fest, farver og udstillinger når Pontus Kjerrmans vandkunst på Stationstorvet i Køge åbnes lørdag den 7. maj.

Lørdag den 7. maj er alle borgere i Køge Kommune inviteret med til at deltage i åbningen af Pontus Kjerrmans vankunst på Stationstorvet i Køge
På Nørregade står to fontæner langs gågaden, og på stationstorvet har der siden 1993 stået en vandkunst. I en længere periode har Køge by dog måtte undvære vandkunsten, som har været flyttet på grund af renovering af stationstorvet.

Nu er vandkunsten blevet genopstillet på torvet på næsten samme placering som før, og møder igen Køges borgere og besøgende med henvisninger til havet, til det mystiske og til dualiteten mellem det faste og det flyvske.

Pontus Kjerrmans vandkunst er tilbage på stationspladsen i Køge.
Pontus Kjerrmans vandkunst er tilbage på stationspladsen i Køge.

Borgmester Marie Stærke glæder sig over, at vandkunsten nu er tilbage på stationspladsen:
- Jeg er meget glad for at vandkunsten nu er tilbage i Køge. Pontus værker er en vigtig del af Køges bymidte og vi er mange, der har glædet os til, at stationspladsen igen skulle danne rammen for den smukke vandkunst. Derfor er en stor fejring af genopstillingen og af kunstner Pontus Kjerrman på sin plads, siger Borgmester Marie Stærke, som holder den indledende tal ved indvielsen den 7. maj på stationstorvet.

Udstillinger på vandværket og KØS
I forbindelse med genopstilling af vandkunsten har Køge Kommune i samarbejde med Køge Kunstforening, KØS samt Strædet i Køge planlagt et festligt program med indvielse på stationspladsen samt udstillinger på både vandværket og KØS.

Festlighederne starter på stationspladsen kl. 11.00, hvor borgmester Marie Stærke holder en tale og klipper snoren for indvielsen af vandkunsten. Der vil være bobler til både store og små samt musik, fest og farver.

KL. 12.00 er der indvielse af udstillingen Kunstens kilde – to generationer på vandværket. Pontus Kjerrman, Tine Hecht-Pedersen, Emil Kjerrman og Erik Hjort er inviteret til at udstille som årets store sommerudstilling.
Formand for Kultur- og Idrætsudvalget Ken Kristensen holder indvielsestale.

Kl. 13.00 indvies pop-up udstillingen Vandkunsten til Køge af Pontus Kjerrman på KØS. En udstilling, der viser udvalg af forarbejder til vandkunsten fra KØS’ samling, der giver indblik i de kunstneriske processer, som ligger bag det færdige værk. Tidligere byrådsmedlem Erling Larsen holder tale ved indvielsen.
Man kan læse mere om udstillingerne på Køge Kunstforenings og KØS’ hjemmeside.

Alle er velkomne til at deltage i arrangementet og det er ganske gratis at deltage ved alle tre indvielser.
- Vi håber, at en masse af Køges borgere vil kigge forbi og hjælpe os med at fejre, at et af byens særlige vartegn er tilbage i bymidten, siger Borgmester Marie Stærke.

FAKTA
Program for lørdag den 7. maj:
Kl. 11.00: Indvielse af Pontus Kjerrmans vandkunst på stationstorvet.
Kl. 12.00: Indvielse af udstillingen Kunstens kilde – to generationer på vandværket.
Kl. 13.00: Indvielse af udstillingen Pop-up udstilling: Vandkunsten til Køge af Pontus Kjerrman på KØS.

Der er mulighed for at nå alle tre åbninger, hvis man ønsker det.

Du kan se video af hvordan den blev til her og her.



SENESTE NYT

LIVSSTIL 24. APR 2024 KL. 20:40
Tag med på lyttevandring
ERHVERV 22. APR 2024 KL. 23:13
Bedst på Instagram
NYHEDER 11. APR 2024 KL. 19:31
Skovbo Kunst på tour
NYHEDER 7. APR 2024 KL. 21:23
Nyt skilt på Hovedgaden
NYHEDER 4. APR 2024 KL. 06:51
Der er noget om snakken
NYHEDER 25. MAR 2024 KL. 18:09
DF har valgt spidskandidat
NYHEDER 16. MAR 2024 KL. 08:35
Tilbud for gigtramte

Flere nyheder