NYHEDER 20. MAJ 2015 KL. 00:06
HB KØGE Tæt på sejr over AGF
Af: Hverdagsnyt.dk
Kun et genialt - men også heldigt - spark fra Danny Olsen, kunne tage sejren fra HB Køge. Svanerne havde stor ære af kampen, og skulle kampen have en vinder, var det gæsterne.

Her er Brunonhos flotte mål mod AGF
Der var lagt op til oprykningsfest i Aarhus, da hjemmeholdet tog imod svanerne fra HB Køge. Med en sejr kunne AGF'erne være stort set helt sikker på at være i Superligaen efter sommerferien, men HB Køge kom til Aarhus med en helt anden dagsorden.
Det var at presse AGF'erne og ganske enkelt hente de tre point. Det var lige ved at HB Køge allerede efter to minutter kom foran ved Kristoffer Munksgaard, der midt for mål, og stort set upresset, overplacerer sit skud, og AGF slipper med skrækken.
Midt i halvlegen slipper Bruninho igennem og via et par kontraer er han pludselig fri med Steffen Rasmussen i AGF målet, og koldt placerer han bolden udenfor hans rækkevidde, til en flot HB Køge føring.
Brandão havde flere chancer for at score mod AGF keeper Steffen Rasmussen
Føringen holdt til pausen og HB Køge spillede en af sæsonens bedste halvlege, med højt aggressivt pres, der ikke behagede Aarhusianerne.
I anden halvleg gik AGF lige så meget til stålet og efter 6 minutter kunne Danny Olsen, bringe balance i regnskabet. Han klapper til på en løs returbold og den rammer han altså godt. Den går i en hård bue højt over Due, og ned i målet lige før den rammer overliggeren. Et flot mål, men hvis han fik 100 forsøg kunne han ikke gøre det igen!
Minuttet efter banker Kristoffer Munksgaard bolden på stolpen. Det var ikke hans aften i Aarhus.
Kampen ender 1-1, men det var HB Køge der havde mest ære af den kamp, og burde have taget de tre point med hjem.
FAKTA
HB Køge skal allerede i kampe igen på søndag den 24. maj, hvor Vendsyssel FF besøger Herfølge Stadion.
