NYHEDER 22. NOV 2017 KL. 05:19

KV17 Køge Kommune Socialdemokratiet generobrer borgmesterposten

Af: Hverdagsnyt.dk

Socialdemokraiet får en fremgang på hele 7,2 procent og fra 7 til 10 mandater, og genvinder borgmesterposten med støtte fra Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

Socialdemokratiet generobrer borgmesterposten
Marie Stærke bliver igen borgmester efter fire års ufrivillig fravær.


Socialdemokratiet med Marie Stærke i spidsen kan efter fire års fravær igen træde ind på borgmester kontoret i Køge Kommune fra Nytår.

Socialdemokratiet blev valgets helt store vinder med en mandatfremgang på 3 og får 10 pladser i det nye byråd.
Den øvrige flertalsgruppe kommer de næste fire år til at bestå af Enhedslisten, som fik et mindre godt valg og blev halveret fra 2 til 1 medlem, Dansk Folkeparti som fik 2 mandater og endelig Liberal Alliance som vandt sit helt eget mandat ved dette valg. Hidtil har de være repræsenteret af Jeppe Lindberg, som sprang fra Venstre til Liberal Alliance efter et år i sidste periode.

Øvrige partier i byrådet blev Socialistisk Folkeparti med 3 mandater - en fremgang på 1, Venstre som havde et rigtigt dårligt valg, og gik tilbage fra 11 mandater til 6, mens det hidtidige borgmesterparti Konservative Folkeparti fik fordoblet deres mandater fra 2 til 4, men det var altså ikke nok til at bevare borgmesterkæden.

Liberal Alliances spidskandidat Jeppe Lindberg forklarer sig overfor pressen efter konstitueringen.
Liberal Alliances spidskandidat Jeppe Lindberg forklarer sig overfor pressen efter konstitueringen med S, Ø og O.

Konstitutionsforhandlingerne fortsætter torsdag kl. 10.00 hvor flertalsgruppen mødes igen.





SENESTE NYT

DEBAT 5. JUL 2026 KL. 08:43
En ære for Gunnar
DEBAT 4. JUL 2026 KL. 20:00
Gunnar Olsens livshistorie
NYHEDER 23. JUN 2026 KL. 10:51
Tid at samle kommunen
NYHEDER 14. JUN 2026 KL. 15:32
Mads og fiskene
NYHEDER 14. MAJ 2026 KL. 07:28
Pigerne i bussen

Flere nyheder