NYHEDER 14. NOV 2022 KL. 21:35

Borup Romaner i kunsten

Af: Rolf Larsen

Det er efterhånden ikke noget særsyn der bliver skrevet biografier om kunstnere. Der er skrevet om Wilhelm Hammershøi, Johan Thomas Lundbye og Kristian Zahrtmann.
Nu arrangerer Skovbo Kunstforening et nyt foredrag på samme emne. Den er bygget på slægtsromanen om kunstnerparret Carl og Ely Fischer.

Romaner i kunsten
Forfatteren Malene Ravn holder foredrag i Borup Kulturhus den 24. november om sin bog om kunstnerparret Carl og Ely Fischer


Skovbo Kunstforening afholder en foredragsrække med forfattere som skriver romaner om kunstneres liv. De kalder dem "Kunst og Litteratur". Disse foredrag var rigtig godt besøgt

Næste foredrag i rækken afholdes af Malene Ravn, som har skrevet en slægtsroman om kunstnerparret Carl og Ely Fischer. Bogen hedder "Hvor lyset er - om kunstnerparret Carl og Ely Fischer".

Carl Fischer levede fra 1887 til 1962.
Carl Fischer levede fra 1887 til 1962.

Det er en fortælling om lysende kærlighed og formørkede sind, kunstnerliv og familieliv, sygdom og selvmord. Og om den tid fortællingen foregår i. Fra landsbylivet i Vejle i slutningen af 1800-tallet, over Vesterbros mørke baggårde til Carls og Elys bohemeliv på Frederiksberg i 1920’erne.

Det er i høj grad historien om de valg, de tog i kunstens og kærlighedens navn. Valg, der havde store omkostninger for dem selv og deres nærmeste.

I pausen vil der være forfriskninger, og det er muligt at købe bogen og få den signeret.
Hvis du allerede har bogen, kan den også signeres.

Du behøver hverken at kende kunstneren eller have læst bogen for at få en rigtig spændende, lærerig og underholdende aften.

Dato: 24. november
Tid: Kl. 19.00
Sted: Borup Kulturhus
Pris: 50,00 kr. plus gebyr. Gebyret er kr. 5,25.

Du kan læse mere om foredraget på Skovbo Kunstforenings hjemmeside her
Du kan købe billet her.
Du kan læse mere om Malene Ravn her.

Foredraget er i samarbejde med KIS, Borup Litteraturkreds samt Køge Bibliotekerne.



SENESTE NYT

NYHEDER 10. FEB 2024 KL. 11:54
Mere jazz i kulturhuset
NYHEDER 4. FEB 2024 KL. 10:21
Træk i harmonikaen
NYHEDER 4. FEB 2024 KL. 09:50
Udvidet åbningstid
NYHEDER 27. JAN 2024 KL. 12:02
Anklageskrift frigivet
NYHEDER 25. JAN 2024 KL. 23:05
Nu jazz i Kino
NYHEDER 11. JAN 2024 KL. 00:31
Champagne og tenorsang

Flere nyheder