NYHEDER 13. JAN 2018 KL. 14:05

BORUP Radio Midtsjælland i luften

Af: Hverdagsnyt.dk

Der var ganske pænt besøg på Corona Camping da Radio Midtsjælland gik i luften lørdag den 13. januar kl. 12.00. Åbningen blev foretaget af formanden for Idræts- og Kulturudvalget Anders Ladegaard Bork, DF, i Køge Kommune.

Radio Midtsjælland i luften
Radio Midtsjælland dækker det meste af Midtsjælland - i sagens natur.


Der var nedtælling da Radio Midtsjælland endelig gik i luften kl. 12.00 på radioens frekvens på 89,9 eller hvis man ikke lige er ved en FM sender, så kan man også lytte med på www.radiomidt.dk.

Den lille gruppe af ildsjæle med Michael Palskov Farnø og Michael Larsen i spidsen har arbejdet stenhårdt med at få alting på plads et lille års tid.
Radioen er ikke kommerciel. Det vil sige udsendelserne bliver ikke afbrudt af reklameblokke, men der er mange forskellige programmer, hvor der er en blanding af musikprogrammer og taleradio. Noget for enhver smag.
Musikprogrammer har hele spektret fra heavyrock til dansk top, der er også et fredagsshow som sendes om eftermiddagen, og for de helt unge er der hver fredag live radio fra midnat til kl. 4 om morgenen.

Den røde løber var lagt frem dag Radio Midtsjælland blev åbnet. Midt i billedet ses Michael Palskov Farnø med
Den røde løber var lagt frem dag Radio Midtsjælland blev åbnet. Midt i billedet ses Michael Palskov Farnø med "Thumbs up" og helt til højre Anders Ladegaard Bork

Af taleprogrammer kan nævnes "Susannes brevkasse" som giver svar på lytternes spørgsmål stort som småt og et politisk magasin som hedder "Rolf uden filter", som hver uge vil tage diverse politiske emner op.
Både lokalt og væsentlig mere bredt.



FAKTA
Radio Midtsjælland kan fanges på 89,9 MHz eller på www.radiomidt.dk.
Du kan også finde Radio Midtsjælland på Facebook.



SENESTE NYT

NYHEDER 6. MAJ 2026 KL. 16:45
Kæresteparret stadig ramt
DEBAT 21. APR 2026 KL. 19:09
Stem eller gå hjem
NYHEDER 27. JAN 2026 KL. 22:06
Barbieshop i Kulturhuset
NYHEDER 14. JAN 2026 KL. 18:37
Et kapitel er læst

Flere nyheder