NYHEDER 20. DEC 2018 KL. 18:43

Borup Ny udstilling i Kulturhuset

Af: Hverdagsnyt.dk

Skovbo Kunstforening har arrangeret en udstillinge af kunstneren Paul Beckett. Navnet på udstillingen er "Fordybelse er solskinsdage". Udstillingen åbnes af direktør Ulrikke Neergaard fra KØS.

Ny udstilling i Kulturhuset
Paul Beckett har malet dette maleri af en klovn.


Fordybelse er solskinsdage
Der er her tale om en omfattende og spektakulær udstilling af kunstneren Paul Beckett. Fresker, tegninger, akvareller og malerier med motiver fra blandt andet Andalusien i Sydspanien. Forarbejder og skitser, som ligger til grund for de færdige fresker. Endvidere viser udstillingen eksempler på værker fra de forskellige temaer, som Paul Beckett var optaget af.

Freskoen stod Beckett nærmest
Arbejdet med freskoen, var det billedsprog, der stod Paul Beckett nærmest. Her fandt han en indre balance i de mange processer, som er forbundet med freskomaleriet, og han var meget optaget af arbejdet med de mange skitseoplæg, som var grundlaget for den egentlige freskoteknik.
Du kan læse mere om Fresko malerier her.

Billede af Paul Beckett

Paul Beckett er yderligere kendt for sine fine portrætter, herunder også både dystre og eksperimenterende selvportrætter, og for sine eksotiske dyrestudier og ikke mindst landskaber.

Kunstneren og hans hustru
Paul Beckett (1922-1994) blev uddannet på Akademiet i København. Han levede det meste af sit liv uden for Danmark, hvor han og hans hustru fandt stedet Mojacar i det sydøstlige Spanien. Her skabte de sammen det internationale refugium for kunstnere ’Fundacion Valparaiso’, som åbnede i 1989 og hvor Beckett ligger begravet i haven.

Beatrice Beckett har udgivet en række fine billedbøger, der fortæller om de forskellige motiver i Paul Becketts tegninger – portrætter, tyrefægtning, musicerende mennesker, landskaber og dyrestudier. Senest er der udgivet en omfattende bog om freskoteknikkens mange muligheder. Denne bog er en beretning om en kunsthistorisk udtryksform, der er ved at forsvinde.

Fresko maleri af Paul Beckett
Fresko maleri af Paul Beckett

Ved ferniseringen vil Beatrice Beckett fortælle om Paul Beckett og den interessante freskoteknik, som kendes fra et utal af udsmykninger i danske middelalderkirker.

Fernisering i Borup Kulturhus søndag 6. januar 2019.
Udstillingen kan ses lør- og søndage kl. 14-16 til og med 10. februar.



FAKTA
Fernisering i Borup Kulturhus søndag 6. januar 2019.
Udstillingen kan ses lørdage og søndage mellem kl. 14-16 og vises til og med den 10. februar.

Du kan læse mere om Paul Beckett her.



SENESTE NYT

DEBAT 21. APR 2026 KL. 19:09
Stem eller gå hjem
NYHEDER 27. JAN 2026 KL. 22:06
Barbieshop i Kulturhuset
NYHEDER 14. JAN 2026 KL. 18:37
Et kapitel er læst
DEBAT 7. JAN 2026 KL. 19:28
Er du en god forælder?
LIVSSTIL 3. JAN 2026 KL. 16:02
Landskabets omkreds
NYHEDER 26. NOV 2025 KL. 18:53
Jan Hilmar er død ...

Flere nyheder