NYHEDER 30. APR 2015 KL. 10:41
BORUP IF Ny formand i Borup IF
Af: Rolf Larsen
Helt frivilligt gik Børge Zinck-Madsen af som formand og overlod formandposten til Ina Winther Groth i Borup IF ved Borup IF's repræsentantskabsmøde onsdag den 29. april.

Den nye og den afgående formand for Borup IF
Der var skiftedag på formandsposten i Borup IF onsdag aften. Helt udramatisk byttede formanden og næstformanden pladser så Ina Winther Groth blev formand og Børge Zinck-Madsen blev næstformand ved Borup IF's repræsentantskab onsdag den 29. april.
Børge Zinck-Madsen har selv ønsket at trække sig grundet et stort arbejdspres privat og da Borup IF bliver 100 år i 2016, vil der i 2015 være en del forberedelse til jubilæumsåret.
Der var genvalg til den øvrige bestyrelse.
Traditionen tro var der også overrækkelse af pokaler fra både Skovbo Y's Mens Club og Lions Club i Skovbo.
Lions Club kårer årets leder i Borup IF og valget faldt i år på Frank Åberg der er træner i Borup Fodbold. Frank Åberg var svær at komme uden om i valget hvor han virkelig har ydet en ekstraordinær stor indsats i Borup fodbold under Borup IF.
Frank Åberg med det synlige bevis på han er Årets Leder i Borup IF i 2014. Her er Frank Åberg fotograferet med formanden for Lions Club Skovbo Villi Mortensen.
Årets unge leder bliver kåret af Skovbo Y's Mens Club og valget faldt på Sebastian Tabo som i den forgange sæson har været træner for Borup Håndbolds U14 Pige hold. Han har ydet en stor indsats og blandt andet været med til, sammen med det øvrige trænerteam, at vinde SM sølv med U14 holdet.
Sebastian Tabo får her overrakt pokal og check fra formanden for Y's Mens Club Kirsten Johansen
Der blev valgt nye revisorer efter Henning Simoni og Thomas Bjørn i flere år har varetaget dette hverv. Nyvalgt blev Kurt Jensen og Tage Madsen.
