LEDER 24. JUN 2018 KL. 00:09

Hverdagsnyt mener Når mormor-testen svigter

Af: Hverdagsnyt.dk

Mormor-testen er vigtig for dem som er i tvivl om det man gør er det rigtige. Den svigter – eller er måske slet ikke til stede – i Køge Kommunes kommunikationsafdeling ind i mellem.

Når mormor-testen svigter
Endnu en heks, som jo egentlig symboliserer en kvinder, klar til at blive brændt af.


Pressemeddelelserne fra Køge Kommune er nok de mest omfattende i enhver lokaljournalists indbakke. De dumper ind i en lind strøm, dog med svingende kvalitet.

Ind dumpede en pressemeddelelse onsdag den 20. juni, som bekendtgjorde, at ”Afbrændingsforbud giver heksene fri i år”.

Skal vi ikke være ærlige overfor hinanden; Hekse findes ikke! Det er overtro og noget som et ikke oplyst samfund bruger (forhåbentlig i datid), til at forklare unaturlige hændelser. Det gik så galt at flere såkaldte hekse måtte lide den bestialske død at blive brændt på bålet. Den sidste heks, som blev brændt på bålet var i 1693 (hun blev dog halshugget forinden), og Køge har såmænd også en stor sort plet omkring hekseafbrænding, hvor omkring 12 kvinder blev brændt i Køge Huskors fra 1608-1615.
Det var under Christian den 4.

Når vi nu er enige om at hekse ikke findes, var det derfor en masse kvinder som blev brændt på bålet, fordi man troede de kunne noget unaturligt. Tænk lige tanken.

Det er naturligvis redaktionen bekendt at enhver børnehave, eller børn på skoler og andre steder, får til opgave at kreere en heks som skal brændes på et Sankt Hans bål.
Men hvor er egentlig humanisterne og ikke mindst feministerne i dette? Hvordan forklarer pædagogerne egentlig, at man skal brænde en heks på et bål, som egentlig symboliserer en kvinde?

Er der virkelig grund til kommunalt at bibeholde symbolsk at man engang brændte kvinder på et bål, ved ligefrem at skrive de ”slipper i år”?

Hverdagsnyt mener nej.

Enhver privat borger må naturligvis gøre hvad de vil, men det offentlige har ikke til opgave at holde den afskyelige gamle tradition i live ved ligefrem at skrive om det i en pressemeddelelse. Endda i overskriften! Nu ber’ jeg dem, Fru Heilbunth.

Der bør stadig være en mormor-test på de pressemeddelelser som udsendes fra Køge Kommune. Den har i hvert fald svigtet i dette tilfælde. Skal vi ikke se om vi kan gøre det lidt bedre?

Med afbrændingsforbuddet i år, kunne det passende være starten på at man fremadrettet stopper med at sætte hekse på et Sank Hans bål, og blot nyder flammerne der slikker mod himlen i årets korteste nat. Det er fængende i sig selv.

God midsommeraften.




SENESTE NYT

LEDER 14. MAJ 2022 KL. 08:49
Med og uden vand
SPORT 9. MAJ 2022 KL. 00:00
Hvem kan slå svanerne?
NYHEDER 8. MAJ 2022 KL. 11:25
Bilist efterlyses
SPORT 17. APR 2022 KL. 13:54
Tiende kamp uden nederlag
NYHEDER 11. APR 2022 KL. 19:37
En vandkunst uden vand
NYHEDER 11. APR 2022 KL. 09:08
Smutvej til byfornyelse
NYHEDER 9. APR 2022 KL. 11:41
Sporarbejde er begyndt

Flere nyheder