NYHEDER 29. APR 2015 KL. 00:32
KØGE PARK Mulig kommunal underskudsgaranti
Af: flor
Ved byrådsmødet havde formanden for de Radikale Venstre, Søren Gommesen, stillet et spørgsmål om kommunal underskudsgaranti til Køge Park Sport og Entertainment. Svaret var at det er et af forslagene og at det er ved at blive undersøgt.

Søren Gommesen er formand for Det Radikale Venstre i Køge.
Der er mulighed for at stillle skriftlige og mundtlige spørgsmål til kommunalbestyrelsen før hver møde, såfremt spørgsmålet omhandler emner som ikke er på dagsordnen. Det har Søren Gommesen (R) udnyttet flere gange.
Før tirsdagens byrådsmøde havde han stillet spørgsmål, hvor han spørger ind til underskudsgarantien for Køge Park Sport og Entertainment. Et privat selskab som skal sørge for at der kommer events til Køge Park.
Det skriftlige svar fra Borgmesteren til Søren Gommesen.
De Radikale knytter følgende bemærkninger til svaret fra Borgmesteren.
- Det er ikke en offentlig opgave at drive kommercielle kulturaktiviteter i Køge Park. Et årligt tilskud på seks millioner kroner til Køge Park Sport og Entertainment er helt uforståeligt. Tilskuddet kommer oveni 10,5 millioner kroner i tilskud til idrætsforeningerne for leje af faciliteterne samt et endnu ukendt beløb til Køge
Kommunes egne arrangementer.
- Radikale Venstre i Køge mener, at byrådet har fraveget den oprindelige projekt ide, nemlig, at investeringerne i Køge Park er private. Med besvarelse af spørgsmålet til byrådsmødet den 28. april 2015 står det klart, at det reelt er Køge Kommune, som skal betale regningen.
Det skal dog bemærkes det ikke er endelig vedtaget og Køge Kommune er ved at undersøge lovligheden af denne mulighed.
Vil sparke den lukkede dør ind
- Mange punkter vedrørende Køge Park bliver behandlet på lukkede dagsorden punkter, hvor offentligheden ikke har adgang. Dette finder de Radikale også angribeligt, slutter Søren Gommesen formand for det Radikale Venstre.
FAKTA:
Status på Køge Park projektet er at der er i øjeblikket er ved at blive udarbejdet en VVM redegørelse som forventes færdig ud på efteråret 2015.
Underskudsgarantien skal gives med kr. 6 millioner årligt i 30 år.
