NYHEDER 4. NOV 2023 KL. 13:42

Borup Lokale spejdere på Jamboree

Af: Hverdagsnyt.dk

Skovby Y’s Mens Club havde givet et bidrag så de lokale spejdere, Dorthe og Amalie Mølvig, kunne tage på verdens jamboree i Sydkorea fra den 1. til den 12. august ca. 8.255 km fra Borup.
Det var en kæmpe oplevelse for begge, som fortalte om deres oplevelser på et arrangement i Sognehuset i Borup.

Lokale spejdere på Jamboree
Amalie og Dorthe Mølvig fortalte om deres oplevelser på Jamboreen. Her fotograferet med præsidenten for Skovbo Y


Der er verdens jamboree hvert fjerde år, og i år var det Sydkorea som var vært. Cirka 45.000 spejdere fra hele verden var taget til Sydkorea for at være sammen og vise den dynamik det giver når så mange spejdere finder sammen.
Fra Borup deltog Dorthe og Amalie Mølvig, der takkede for støtten til rejsen fra Skovbo Y’s Mens Club, ved på et engageret og underholdende vis at fortælle om deres oplevelser og de erfaringer de tog med sig fra Sydkorea.

Dorthe var leder af ”Amalienborg-troppen” og Amalie mest som hjælper for at få styr på de mange jobs der er på så stor en lejr, hvor ikke alt var så velforberedt, som vi er vant til på vore breddegrader!

En tyfonadvarsel gjorde desværre, at lejren måtte lukke og forlades fem dage før tid, da den lå på inddæmmet havbund, kun tyve cm over vandspejlet. De blev flyttet til hotel i Seoul, og det gav en ekstra oplevelse på en VIP guidet tur til grænsen til Nordkorea og i Seoul. Der blev også tid til at besøg på krigsmuseet i Seoul, hvor Danmarks bidrag var Hospitalsskibet Jutlandia, og det imponerende præsidentpalads med 150.000 blåglaserede teglsten.

Det var som altid en flok trætte men glade spejdere der vendte hjem. Rigere på oplevelser og erfaringer og der blev knyttet internationale venskaber. Sydkoreanerne viste sig at være et meget gæstfrit og ”renligt” folkefærd. Næste Jamboree er planlagt til at blive afholdt i Pollen i 2027, og måske bliver Danmark vært i 2031.

FAKTA

Der var ca. 45.000 spejdere fra 152 lande som deltog. Heraf var der 8 danske troppe (heraf en Færøsk).
Jamboreen var præget af en voldsom hedebølge med dagtemperaturer på op til 45 grader og natten til 30 grader celsius.
Pakkelisten indeholdte derfor solcreme faktor 50, myggespray og en vanddunk. Der blev drukket 4-6 liter vand hver dag.
En mobiltelefon med oversætter-App var også en nyttig ting så langt fra hjemmet, bl.a. for at forstå asiatiske spejdere og ikke mindst skilte i butikker og trafikskilte.



SENESTE NYT

LIVSSTIL 24. APR 2024 KL. 20:40
Tag med på lyttevandring
ERHVERV 22. APR 2024 KL. 23:13
Bedst på Instagram
NYHEDER 11. APR 2024 KL. 19:31
Skovbo Kunst på tour
NYHEDER 7. APR 2024 KL. 21:23
Nyt skilt på Hovedgaden
NYHEDER 4. APR 2024 KL. 06:51
Der er noget om snakken
NYHEDER 25. MAR 2024 KL. 18:09
DF har valgt spidskandidat
NYHEDER 16. MAR 2024 KL. 08:35
Tilbud for gigtramte

Flere nyheder