NYHEDER 25. OKT 2018 KL. 23:18

Borup Livet som asatroende

Af: Hverdagsnyt.dk

I asatroen er der ikke en synd og derfor heller ingen tilgivelse, som vi kender fra Kristendommen.
Det er ens handlinger der viser hvem man er.

Livet som asatroende
Skovbo Y


Skovbo Y's Men Club havde tirsdag den 24. oktober inviteret til foredrag med den asatroende Kim Pierri. Han fortalte dels hvordan asatroen var opstået, men primært handlede foredraget om hvordan han lever sit liv som asatroende.

Han fortalte om de fire såkaldte "blót" som blev afholdt ved midsommer og vintersolhverv, foruden efterårs- og forårsjævndøgn. Her hidkaldte man Odin, Freja og Tor og man aflægger en ed som man skal følge.

Hos asatroende bliver man ikke døbt, men knæsat. Det vil sige faderen til barnet siger at dette er min søn/datter og så er barnet en del af familien. Tilbage i tid, betød det at det ikke kunne blive sat ud i naturen, hvis der ikke var mad nok.

Der er også et ynglinge ritual, asatroens konfirmation, hvor man overgår fra barn til voksen.

Kim Pierri lever sit liv som asatroende med sin familie.
Kim Pierri lever sit liv som asatroende med sin familie.

Ligeledes kan man også blive begravet i asatroen. De døde krigere kommer til enten Valhal eller Folkvang, trællene kommer til Thors hal, mens druknede søfolk kommer til Ægirs Hal, hvor de drikker øl hver aften. Hvis der er skum ved stranden er det fordi der er blevet drukket heftigt aftenen før hos Ægir.

Drabsmænd og mordere
Det er ens handlinger der definerer hvem en asatroende her. Det er hvad han fysisk udfører som gør om man bliver husket eller ej.

I asatroen er der mordere og drabsmænd. En morder slår en anden ihjel uden nogen ved hvem det er, mens en drabsmand slår en anden ihjel, og fortæller det til den efterladte familie, hvor han så betaler bod. Hermed skulle den sag være ude af verden.

Der er ca. 3.000 asatroende i Danmark, men den er mere udbredt på f.eks. Island og i USA.



SENESTE NYT

NYHEDER 27. JAN 2026 KL. 22:06
Barbieshop i Kulturhuset
NYHEDER 14. JAN 2026 KL. 18:37
Et kapitel er læst
DEBAT 7. JAN 2026 KL. 19:28
Er du en god forælder?
LIVSSTIL 3. JAN 2026 KL. 16:02
Landskabets omkreds
NYHEDER 26. NOV 2025 KL. 18:53
Jan Hilmar er død ...

Flere nyheder