NYHEDER 13. MAJ 2024 KL. 23:04

Borup Landsholdsdebut til tidligere Borup målmand

Af: Rolf Larsen

Fredag aften fik Mikkel Løvkvist et opkald fra herre landsholdets målmandstræner om at han skulle holde sig klar. Lørdag fløj han til Oslo hvor han debuterede i kampen mod Kroatien få timer senere han landede i Gardermoen.
Mikkel Løvkvist kastede sine første håndbolde i Borup IF.

Landsholdsdebut til tidligere Borup målmand
Mikkel Løvkvist da han i 2023 spillede Santander Cup i Boxen i Herning under opvarmningen.


Danmark spillede i weekenden en træningsturnering i Norge, og her var Mikkel Løvkvist ikke udtaget, men Kevin Møller måtte af private årsager tage hjem lørdag, og så skulle der kaldes en reserve til Norge.
Opkaldet fredag gjorde at Mikkel Løvkvist var klar:
- Jeg flyver til Oslo og bliver kørt til hotellet, hvor jeg nærmest går direkte ind i bussen, hvor de øvrige spillere er, og så kører bussen mod hallen to timer før kampstart, siger Mikkel Løvkvist til Hverdagsnyt.
Førstemålmanden er Emil Nielsen som helt piller pynten af kroaterne i første halvleg. Danmark vinder de første 30 minutter med 16-6. Han har en redningsprocent på 60. Ganske imponerende.

Her er Borup IF's U14 drenge fotograferet da de vandt bronze ved DM i 2015. Mikkel står yderst til højre.
Her er Borup IF's U14 drenge fotograferet da de vandt bronze ved DM i 2015. Mikkel står yderst til højre i gul trøje, efter træner Henrik Olsen.

Når man fører så meget er der plads til at spillerne på bænken, der normalt ikke får så meget spilletid kommer ind, og det gjaldt også for Mikkel.

- Hvordan var det så at løbe ind på banen for Danmark?

- Nikolaj (Jakobsen, landstræneren, red.) havde ikke lovet mig noget inden kampen, men sagde at vi måtte se hvordan det gik.
Det at løbe ind var vanvittigt fedt. Det var en drengedrøm der gik i opfyldelse, og noget jeg aldrig kommer til at glemme. Følelsen er ubeskrivelig og unik. Det var dog en stressende tid op til kampstart, og når man spiller håndbold er roen vigtig op til kampstart, siger Mikkel om debuten.

Mikkel fik det sidste lille kvarter af anden halvleg, og nåede endda også at score da kroaternes mål var tomt! Danmark vandt kampen 37-22.

Desværre nåede de fortsat Borup bosatte forældre ikke at komme til Norge for at se Mikkel få debut.

Begyndte i Borup
Det hele begyndte i Borup.
Her tog han til træning og Tage var den første som lærte ham at kaste med en håndbold.

- Herefter tog min onkel Henrik (Henrik Olsen red.) over som træner og han første vores hold videre i
Borup, hvor min mor var målmandstræner, siger Mikkel.

Som 13-årig gik turen til Roskilde Håndbold, hvor han var til han var 15, hvor Skanderborg kaldte, da de havde samlet flere af de bedste spillere i landet.
Herefter fulgte et par år i Oure inden han fik sin første kontrakt i Fredericia HK før Bjerringbro/Silkeborg (BSH) hentede ham i 2021.

I 2023 blev Mikkel Løvkvist kåret til kampens spiller i finalen i Santander Cup, selvom BSH tabte. Her står han med direktør Bo Jakobsen fra Santander Consumer Bank.
I 2023 blev Mikkel Løvkvist kåret til kampens spiller i finalen i Santander Cup, selvom BSH tabte. Her står han med direktør Bo Jakobsen fra Santander Consumer Bank.

- Giver dette et ekstra skud motivation?
- Jeg er topmotiveret og har stor tro på tingene, og debut på landsholdet giver mig lyst til at opnå mere, og netop landsholdet er noget jeg stadig tror på. Lige nu og her, er det nok de to bedste i verden der står for Danmark. Jeg må være tålmodig, og så må vi se hvor langt jeg når, slutter Mikkel Løvkvist, som er 2,01 meter høj.

Sæsonen er slut for BSH, da de ikke kom med i semifinalerne om Danmarksmesterskabet, men Hverdagsnyt var til stede i Boxen i Herning både i 2023 og 2024 til Santander Cup, hvor BSH var med begge år – dog uden at vinde. Det er her billederne af Mikkel Løvkvist er fra.
Ønsker du at se en koncentreret Mikkel Løvkvist i landsholdstrøjen kan du se det her.

Mikkel Løvkvist var med på Borup holdet som vandt bronze i 2015. Hverdagsnyt skrev om det - og du kan finde artiklen her.
På billedet er det ham der står i midten i bagerste række i gul trøje og har hænderne i målnettet.

På ungdomslandsholdene har han tidligere spillet 25 U og 20 Y landskampe for Danmark.



SENESTE NYT

NYHEDER 28. JUN 2024 KL. 08:02
Dommen falder i dag
NYHEDER 16. MAJ 2024 KL. 18:46
En ildsjæl i Sognehuset
LIVSSTIL 24. APR 2024 KL. 20:40
Tag med på lyttevandring
ERHVERV 22. APR 2024 KL. 23:13
Bedst på Instagram
NYHEDER 11. APR 2024 KL. 19:31
Skovbo Kunst på tour
NYHEDER 7. APR 2024 KL. 21:23
Nyt skilt på Hovedgaden
NYHEDER 4. APR 2024 KL. 06:51
Der er noget om snakken
NYHEDER 25. MAR 2024 KL. 18:09
DF har valgt spidskandidat

Flere nyheder