LEDER 21. OKT 2018 KL. 14:24

Hverdagsnyt mener Kommunal nudging

Af: Rolf Larsen

Når det kommer til at være god for andres penge, er der ingen grænser for krativitet. Men spørgsmålene hober sig op.

Kommunal nudging
Ladestanderen som er opsat på Køge Torv


Lad os først dvæle ved ordet gratis.
Det er et altruistisk begreb, hvor man ganske enkelt gør noget helt uden at kræve hverken penge, eller sågar en gentjeneste, for det. Altruisme kan derfor kun være personlig. Motivationen for at udføre en altruistisk handling er subjektivt.

Personligt får jeg en del ud af at gøre noget godt for andre, uden at kræve noget i modydelse.
Det kan ikke lade sig gøre for en kommune at være altruistisk. En kommune er en organisation der er skabt til at gøre det som kommunalbestyrelsen beslutter. Pengene til de mange aktiviteter kommer bl.a. fra borgerne.

Køge Kommune fattes penge. Det er ingen hemmelighed. Der har været sparerunder i enhver forvaltning for at få enderne til at nå sammen i indeværende budget år og for 2019.
På redaktionen modtager vi pressemeddelelser fra Køge Kommune i en lind strøm. Aktiviteten i kommunen er stor og kreativiteten lige så.

Her er laderen hvor Hverdagsnyt har spurgt ind til omkostning og forventet brug.

Det kan tyde på, ifølge referatet af 20. september, at det er på indstilling fra Teknik- og Ejendomsforvaltningen, at ladestanderen er opstillet. Her blev det besluttet under punkt 171 ”Orientering fra forvaltningen” at der skulle opsættes cykelladestandere på Torvet.

Når en kommune aktivt støtter noget, betyder det at de gerne vil have mere af det. De vil altså gerne have flere på elcykel og scootere på Køge Torv. Som formanden for udvalget, Erik Swiatek, udtaler i pressemeddelelsen vil ”kommunen gerne skabe gode rammer for miljørigtig og sund transport”. Man vil med andre ord gerne nudge borgerne til dels at købe en el-cykel eller el-scooter, gerne køre til Køge Torv og derfra vil kommunen gerne hjælpe dem videre.

Spørgsmålene tårner sig op, når en kommune går ind på et område, som ikke er deres core business. Er den strøm som påføres cyklerne og scooterne grøn? Er det sort energi som er i stikkontakten, er det spørgsmålet hvor miljørigtigt og sundt det reelt er for miljøet.

Hvad har det kostet at etablere?
Hvor meget skal den bruges for at det er en succes?
Ikke mindst; Hvorfor er det ikke den driftige handelsstandsforening, der har betalt for at få den opstillet?

Man må jo regne med at de fleste cykler til Torvet for at handle. Eller måske er det Handelsstandsforeningen, som er gået til forvaltningen for at få den opstillet?

De spørgsmål har Hverdagsnyt stillet kommunen.

Mens velfærden skæres ned flere steder i kommunen, udbygges den i andre.

På redaktionen hos Hverdagsnyt er denne prioritering misforstået kommunal velfærd.





SENESTE NYT

LEDER 14. MAJ 2022 KL. 08:49
Med og uden vand
SPORT 9. MAJ 2022 KL. 00:00
Hvem kan slå svanerne?
NYHEDER 8. MAJ 2022 KL. 11:25
Bilist efterlyses
SPORT 17. APR 2022 KL. 13:54
Tiende kamp uden nederlag
NYHEDER 11. APR 2022 KL. 19:37
En vandkunst uden vand
NYHEDER 11. APR 2022 KL. 09:08
Smutvej til byfornyelse
NYHEDER 9. APR 2022 KL. 11:41
Sporarbejde er begyndt

Flere nyheder