NYHEDER 18. NOV 2018 KL. 18:19

Borup Jul i Borup

Af: Hverdagsnyt.dk

Den 18. november blev lysene tændt på det i særklasse bedst juleoplyste hus i Borup.

Jul i Borup


Mørket knuger sig mere og mere om os, og de lange lyse uendelige sommeraftener er nu som et gemt minde. Allerede nu længes vi mod lyset og det er derfor der sættes lys op i mange haver for at kalde lyset tilbage. Men det er også varslet om at Julen nærmer sig mere og mere.

Der er mange tegn på når Julen nærmer sig i Borup. Hos Stig i isenkræmmeren skal der være en juleudstilling hvor nissefar banker med sin stok mod ruden, kirkerne - og der er der tre af i Borup og omegn - skal oplyses og så skal der også være sat lys op i haven på Tjørnevej nummer 16.

Det er nærmest rituelt når vi når midten af november at dreje af Tjørnevej på sin aftentur med hunden for at se på lyset. Det har efterhånden også bredt sig til de nærmeste naboer som også har sat lys op. Men det er nummer 16 som er det helt store trækplaster.

I år er ingen undtagelse. Lysene er allerede tændt og er afgjort værd et besøg på en aftentur. De mange lys står skærende mod den kulsorte aftenhimmel.

Tag selv forbi kik.

FAKTA
På Hverdagsnyt vil vi gerne samle et galleri af juleoplyste huse fra nær og fjern. Send et billede af dit eller dit nabos hus ind til info@hverdagsnyt.dk



SENESTE NYT

NYHEDER 14. JUN 2026 KL. 15:32
Mads og fiskene
NYHEDER 14. MAJ 2026 KL. 07:28
Pigerne i bussen
NYHEDER 6. MAJ 2026 KL. 16:45
Kæresteparret stadig ramt
DEBAT 21. APR 2026 KL. 19:09
Stem eller gå hjem

Flere nyheder