NYHEDER 16. AUG 2020 KL. 21:46

Borup Forlængelsen til Kløvestedvej

Af: Rolf Larsen

Der er slået hul på rundkørslen for enden af Møllevej, men der er stadig lang vej endnu før Vestre Ringvejs forlængelse er færdig.

Forlængelsen til Kløvestedvej
Man kan se rundkørslen for enden af Møllevej nederst i billedet.


Maskinerne har kørt en måneds tid nu, og man må sige vejret har været med dem. Man kan se konturerne af vejen fra Rundkørslen og til knækket ved Kløvestedvej og "Sving-om-huset".

Det er korrekt at Vestre Ringvej kommer til at blive ført ca. 300 meter parallelt med Kløvestedvej, og der bliver ikke mange meter mellem Kløvestedvej og Vestre Ringvej når den er færdig.

Ikke mange meter mellem Kløsvestedvej og Vestre Ringvej.
Man kan tydeligt se der ikke kommer mange meter mellem Kløsvestedvej og Vestre Ringvej. "Sving-om-huset" er lige til højre udenfor billedet.

Trafikken på Kløvestedvej er til at overse nu, men når Vestre Ringvej er færdig og der begynder at komme trafik på Ringvejen ved siden, som svarer til trafikken på de Nordjyske Motorveje, vil der komme ganske meget trafikstøj, og her kommer ikke et støjværn.

Der er dog ved at blive anlagt støjværn mod de nye bebyggelser på Borup Banke.

Hverdagsnyt vil løbende tage billeder efterhånden som vejen skrider frem.





SENESTE NYT

NYHEDER 14. JUN 2026 KL. 15:32
Mads og fiskene
NYHEDER 14. MAJ 2026 KL. 07:28
Pigerne i bussen
NYHEDER 6. MAJ 2026 KL. 16:45
Kæresteparret stadig ramt
DEBAT 21. APR 2026 KL. 19:09
Stem eller gå hjem

Flere nyheder