NYHEDER 9. MAR 2023 KL. 20:59

Borup Film på biblioteket

Af: Rolf Larsen

CPH:DOX har eksisteret i flere år, og i 2021 lancerede de DOX:DANMARK. Her får de kommuner der er med, ret til at bruge navnet på kommunen til deres lille film dokumentarfilm festival. Her vises der film om det som optager samfundet i det år, hvor festivalen løber af stablen. KØGE:DOX er festivalens navn i Køge Kommune og der vises en enkelt film på Borup Bibliotek.

Film på biblioteket
En lille dokumentarfilm festival løber af stablen de næste uger i Køge Kommune.


Der er fire spændende arrangementer på KØGE:DOX.

Man kan opleve den nordjyske filmperle "Os der lever" på Køge Bibliotek. Det er en lun rundtur i Vendsyssel med Niels Hausgaard som lokal guide. Visningen indledes med fællessang, kaffe og småkager.


"Os der lever" er en dokumentarfilm om Vendsyssel, hvor Niles Hausgaard - hvem ellers - fortæller.

Ungekulturhuset Tapperiet inviterer til ukrainsk langbordsmiddag og oplæg om "The Hamlet Syndrome". Det er et psykologisk drama fra et lille teater i Ukraine, hvor en gruppe unge mennesker mødes for at fortolke scener fra Shakespeare.

Fremtidens grønne byer er på plakaten, når KØS viser "Green city life". En verdensrejse til klodens storbyer i en film, der med optimisme og energi ser på løsninger i stedet for problemer. Inden filmen er der CLIMAVORE-fællesspisning med en velsmagende klimabevidst menu baseret på lokale sæsonbestemte ingredienser fra bæredygtige fødevareproducenter.

Filmen
Filmen "Lige før døden" vises på Borup Bibliotek, og handler om personalet på Bispebjerg Hospital som behandler terminale patienter.

På Borup Bibliotek kan man se Anne Regitze Wivels smukke og livsbekræftende erindringsfilm "Lige før døden". Den handler om det ukuelige personale på Bispebjerg Hospital, og om den sidste tid i hendes og hendes mand, Svend Aukens liv.
Efter visningen vil der være en snak om den sidste tid før døden i selskab med udviklingssygeplejersken Charlotte Fabricious og præsten Christina Helene Ørskov Christensen.

FAKTA
Programmet for KØGE:DOX kan du finde her. Her kan du også læse om hvordan du får billetter.

Filmen: Lige før døden af Anne Regitze Wivel.
Sted: Borup Bibliotek
Dato: 16. marts
Tid: Kl. 19.00-20.30

Billetter til filmen på Borup Bibliotek kan du bestille her- og det er gratis!
På linket kan du også læse mere om filmen.
Filmen er for både unge og voksne.






SENESTE NYT

NYHEDER 16. MAJ 2024 KL. 18:46
En ildsjæl i Sognehuset
LIVSSTIL 24. APR 2024 KL. 20:40
Tag med på lyttevandring
ERHVERV 22. APR 2024 KL. 23:13
Bedst på Instagram
NYHEDER 11. APR 2024 KL. 19:31
Skovbo Kunst på tour
NYHEDER 7. APR 2024 KL. 21:23
Nyt skilt på Hovedgaden
NYHEDER 4. APR 2024 KL. 06:51
Der er noget om snakken
NYHEDER 25. MAR 2024 KL. 18:09
DF har valgt spidskandidat

Flere nyheder