NYHEDER 25. MAJ 2015 KL. 14:10
Vandkunsten i Borup Det tavse hus
Af: Hverdagsnyt.dk
Trods gentagne forsøg på at komme i dialog med flere parter i Borup Vandværk, er tavsheden nærmest larmende. Så meget at det virker betænkeligt.

Bestyrelsen for Borup Vandværk har ikke yderligere kommentarer om hverken etableringen eller driften af vandkunsten
I godt en måned har Hverdagsnyt forsøgt at komme i dialog med bestyrelsen, om vandkunsten som siden 2004 har stået i Møllelundsparken i Borup. Vandkunsten er betalt af andelshaverne til Borup Vandværk, som man skal være medlem af hvis man er borger i Borup. Man har intet alternativ.
Men alle forsøg har været forgæves.
Formanden for vandværket, Søren Bjerg, finder det ”yderst betænkeligt, at Hverdagsnyt ikke har noget bedre at bruge sin tid til", og i øvrigt opfordrer Hverdagsnyt til at tage fat på vigtigere emner. Derudover har han ingen kommentarer.
Willy Larsen, som var formand for Borup Vandværk da vandkunsten blev etableret, har heller ingen kommentarer udover at han oplyser at der er fejl i denne, hvor Hverdagsnyt har omtalt etableringen og driften af vandkunsten. Derudover henviser han til at sagen er afsluttet med en aftale med Køge Kommune.
Den aftale bliver omtalt i en anden artikel.
Da Hverdagsnyt kun er interesseret i at oplyse den rette sammenhæng, har jeg flere gange forsøgt at få belyst hvor fejlene er – men igen er der tavshed.
Vandkunsten i Borup som kostede andelshaverne 1,1 mio kr. at etablere
Hverdagsnyt har også været i kontakt med revisorerne for Borup Vandværk der i en årrække har revideret regnskaberne for Borup Vandværk. Her har der været en vis dialog, men revisorerne kan ikke lovmæssigt, oplyse om oplysningerne i Hverdagsnyt er korrekte eller ej. Efter en email dialog, og også dialog via telefon, blev der også pludselig tavshed fra den kant.
FVD
Da der er tavshed fra Borup Vandværks side om sagen, forsøgte Hverdagsnyt via brancheforeningen ”Foreningen af Vandværker i Danmark” (FVD), at få Borup Vandværk i tale. Men selvom brancheforeningen også skulle have haft en rolle i forbindelse med etableringen af vandkunsten, er der efter en indledende email dialog, pludselig også tavshed fra deres side, og de har ikke flere kommentarer.
De nåede dog at gøre opmærksom på, at private vandværker som udgangspunkt ikke er omfattet af regler om aktindsigt. Derfor behøver bestyrelsen ikke fremlægge oplysninger, som normalt ikke er tilgængelige for forbrugeren. Herunder bestyrelsesreferater og interne notater.
Da beslutningen af vandkunsten skete da Borup Vandværk havde Skovbo Kommune som tilsynsmyndighed, mener Køge Kommune ikke det er deres opgave at være ansvarlig for dette. Desforuden mener Køge Kommune at sagen er forældet, vedrørende etableringen af vandkunsten, på trods af den er ulovlig.
Som vandforbruger i Borup skal man være medlem af Borup Vandværk, men bestyrelsen ønsker ikke at have åbenhed omkring vandkunsten, som er etableret på et ulovligt grundlag. Ingen ønsker at kaste lys over sagen. Hvis ikke dette bliver modsagt, må artiklerne omtalt i Hverdagsnyt om vandkunsten, betragtes som den korrekte sammenhæng.
For at få belyst sagen og de mange åbenstående spørgsmål der er, vil Hverdagsnyt blive ved med at kilder som ønsker at udtale sig om etableringen af Vandkunsten.
En vandkunst som Søren Bjerg i anden mail kalder "Folkekær".
FAKTA
Etablering af Vandkunsten i Borup kostede hver andelshaver ca. kr. 750 da den blev etableret i 2004.
