NYHEDER 4. APR 2024 KL. 06:51

Borup Der er noget om snakken

Af: Hverdagsnyt.dk

Skovbo Kunstforening har endnu en fernisering på søndag, hvor det er lykkedes foreningen at vise over 100 malerier af Bakken maleren Jens Sørensen. Der er pang på farverne og det er svært ikke at blive glad af at se på hans malerier.

Der er noget om snakken
Pjerrot fra Bakken. Alle billeder er taget af Martin Cholewa


Billedkunstneren Jens Sørensen – også kaldet bakkemaleren - viser ofte cirkusscener, klovneportrætter og livet ude fra den kendte danske forlystelsespark Dyrehavsbakken. I sommerperioden tog han ofte til Skagen for at male sommerbilleder fra Skagens strand og billeder med de legendariske gule Skagens huse.
Et glad motiv fra Bakken i Dyrehaven
Et glad motiv fra Bakken i Dyrehaven

Forår i Dyrehaven
Dyrehavsbakken er netop åbnet og foråret er igen over Danmark – med hvide anemoner, lysegrønne bøgetoppe og fuglesang. Kan man forestille sig noget mere dansk.
Folk, der trænger til lys og luft efter en lang vinter, tager atter en tur på Bakken. Træd ind i Jens Sørensens fortryllende verden, der bl.a. fanger den livlige atmosfære og charmen ved Bakken omkring Peter Lieps Hus i Dyrehaven.
Farverige kostumer er i fokus. Bag klovnens smilende ansigt. og skæve grin. gemmer der sig dybere følelser.
Dette er et typisk Jens Sørensen motiv fra Bakken
Dette er et typisk Jens Sørensen motiv fra Bakken

Kunstneren Jens Sørensen
Jens Sørensen (1887-1953) var en dansk maler. Han gik på Det Kongelige Danske Kunstakademi et par semestre, men færdiggjorde det aldrig. Han blev selvstændig og blev en respekteret portrætmaler og som dristig og begavet kolorist udstillede han på Kunstnernes Efterårsudstillinger, Charlottenborgs Forårs-udstillinger fra 1918 til1929 samt regelmæssigt på den Frie Udstilling.
Jens Sørensen blev tildelt Eckersberg Medaillen af Kunstakademiet i 1932.

Jens Sørensen maler som de store forbilleder Van Gogh og Gaugain med de rene farver. På grund af motivvalg og talentet er Jens Sørensen også blevet kaldt Den danske Toulouse Lautrec.

FAKTA
Sted: Borup Kulturhus
Dato: 7. april
Tid: Kl. 14.00-16.00
Udstillingen kan herefter ses alle lør- og søndage kl. 14-16 eller efter aftale frem til og med 5. maj. Fri entré. Malerierne er udlånt fra en privat samling.
Der er flere billeder på Hverdagsnyts Instagrams profil her.




SENESTE NYT

NYHEDER 16. MAJ 2024 KL. 18:46
En ildsjæl i Sognehuset
LIVSSTIL 24. APR 2024 KL. 20:40
Tag med på lyttevandring
ERHVERV 22. APR 2024 KL. 23:13
Bedst på Instagram
NYHEDER 11. APR 2024 KL. 19:31
Skovbo Kunst på tour
NYHEDER 7. APR 2024 KL. 21:23
Nyt skilt på Hovedgaden
NYHEDER 4. APR 2024 KL. 06:51
Der er noget om snakken
NYHEDER 25. MAR 2024 KL. 18:09
DF har valgt spidskandidat

Flere nyheder