NYHEDER 31. OKT 2022 KL. 23:33

HB Køge Dacapo på Capelli

Af: Rolf Larsen

Trods en god start på kampen, havde HB Køge slet ikke klassen til at holde Sønderjyske stangen. I anden halvleg røg al luft, vilje og initiativ ud af svanerne og sønderjyderne kunne tage hjem med en såre fortjent sejr, som til slut kom til at lyde på samme cifre som pokalkampen for små 14 dage siden.

Dacapo på Capelli
Her jubler spillerne efter Joachim Rothmanns føringsmål (Ham med bolden) allerede efter otte minutter. Lykken var dog kort.


Trænerteamet Agger/Jacobsen forsøgte sig i denne kamp med Pierre Larsen og Oscar Buch i højre side. Pierre Larsen skulle være den mere defensive, mens Buch være mere offensiv. I venstre side skulle Joachim Rothmann gå igennem og fra begge fløje skulle bolden sparkes ind til først og fremmest Youssef Salech, men får han ikke fat i den skal Djubril Adedeji gerne være klar.

Joachim Rothmann har modtaget bolden fra Pierre Larsen og tager et træk tilbage i banen og udplacerer knastørt målmand Flø med et hårdt vristspark.
Joachim Rothmann har modtaget bolden fra Pierre Larsen og tager et træk tilbage i banen og udplacerer knastørt målmand Flø med et hårdt vristspark.

I maskinrummet på midten var ansvaret lagt i hænderne på William Madsen, Casper Jørgensen og Mike Jensen. Forsvaret skulle kittes sammen af Janus Seehusen og Nemanja Cavnic.

Gameplanen var lagt. Nu skulle den føres ud i livet, og så er det jo irriterende at modstanderne havde læst den.

Casper Jørgensen fightede flot for sagen, men det var William Madsen der blev valgt som kampens spiller.
Casper Jørgensen fightede flot for sagen, men det var William Madsen der blev valgt som kampens spiller.

Ude var Jacob Trenskow, Jonas Jensen-Abbew og de åbenbart langtidsskadede Effiong Nsungusi og Max Sauer.

Begyndte godt
Det begyndte ellers godt. Efter otte minutter kaldte Joachim Rothmann på bolden i feltet, og Pierre Larsen fandt ham. Rothmann tog et af sine karakteristiske træk ind i banen, og med et tørt højrebensvristhug sætter han boden så yderligt at målmand Flø, ikke havde en chance.

Det var så også mere eller mindre det som der kom fra svanerne i første halvleg. Der var ikke mange ”åh” og ”neeej” der kom fra publikum.

Jubril Adedeji fik en pæn chance fra en spids vinkel i anden halvleg, men målmand Flø parerer til hjørne.
Jubril Adedeji fik en pæn chance fra en spids vinkel i anden halvleg, men målmand Flø parerer til hjørne.

Til gengæld var det en blunder fra Cavnic som gjorde, at Sønderjyderne kom tilbage i kampen. Han ville heade bolden tilbage til Snorre efter en situation egentlig var afviklet, men det blev alt for upræcist og det endte med, at Emil Frederiksen sender bolden i krydset fra tæt hold.

Seks minutters kamp
HB Køge forsøgte ihærdigt i starten af anden halvleg, men da først Sønderjyske havde bragt sig på 2-1 efter seks minutter, var det som om det var alibi fodbold i resten af halvlegen. Der blev løbet, og der blev kæmpet, men et koncepthold som Sønderjyske lukker blot af og forsøger konstant være farlige i
kontraspillet.
Der skulle noget ekstraordinært til for at ryste dem.

I anden halvleg kørte Sønderjyske svanerne rundt og havde en stor chance på et inddirekte frispark, som Capser Jørgensen dog kommer i vejen for.
I anden halvleg kørte Sønderjyske svanerne rundt og havde en stor chance på et inddirekte frispark, som Capser Jørgensen dog kommer i vejen for.

Den X-Factor havde HB Køge ikke i dag.

Der blev løbet, der blev tacklet og der var også nogle tilløb til at spille sig frem til chancer, men det var med sænkede skuldre og ikke noget med brystkassen frem.

Agger/Jacobsen forsøgte at bygge nogle spillere, men intet hjalp. Der var ikke engang spillere nok til at fylde bænken ud.

Der er to kampe tilbage før VM, hvorefter sæsonen lukker ned. HB Køge er syv point efter målsætningen om at komme i top 6. Det er derfor helt sikkert holdet ikke overvintrer på en placering, der opfylder målsætningen inden sæsonen.
Man skal også være en endog vanvittig stor HB Køge fan for at finde optimisme til at tro på det kan lade sig gøre, i de fem kampe der er tilbage efter Nytår.

Især når det kun er Vejle HB Køge hidtil har vundet over af de hold der ligger foran svanerne.

Stemningen på stadion var gusten og ikke særlig optimistisk, men så længe bolden er rund …

Der er flere billeder fra kampen på Hverdagsnyts Instagram profil.



SENESTE NYT

NYHEDER 10. FEB 2024 KL. 11:54
Mere jazz i kulturhuset
NYHEDER 4. FEB 2024 KL. 10:21
Træk i harmonikaen
NYHEDER 4. FEB 2024 KL. 09:50
Udvidet åbningstid
NYHEDER 27. JAN 2024 KL. 12:02
Anklageskrift frigivet
NYHEDER 25. JAN 2024 KL. 23:05
Nu jazz i Kino
NYHEDER 11. JAN 2024 KL. 00:31
Champagne og tenorsang

Flere nyheder