ERHVERV 22. APR 2024 KL. 23:13
Borup Bedst på Instagram
Af: Hverdagsnyt.dk
Den Borup baserede Ejendomsmægler "Hjem til dig" blev kåret til den ejendomsmæglerkæde i Danmark, der var bedst til at markedsføre sig selv og deres virksomhed på Instagram - og det blandt blandt 900 andre mæglere.
Her er hele "Hjem til dig" med prisen for Bedst på Instagram; Sussi Hansen, Natasja Kahr med blomster og helt til højre Helle Lynge med beviset.
"Hjem til dig", som ejes og drives af Natasja Kahr og Helle Lynge, begyndte sit virke under Corona nedlukningen og hvad gør man så for at markedsføre sig - når så også Midtsjællands Avis lukkede.
- Jeg tror vi nåede to bagsider af Midtsjællands Avis inden de lukkede ned, men vi havde stadig behov for at markedsføre de huse vi fik ind som skulle sælges, siger Helle Lynge og fortsætter
- Vi begyndte så at holde øje med at holde hvem der gjorde det godt, og det var sådan vi begyndte at markedsføre os på Instagram og øvrige sociale medier.
Hjem til dig har heller ikke et kontor i Borup, så de er nødt til at blive ved med at markedsføre sig andre steder, når kunderne ikke lige kan gå ind i en fysisk butik. Hjem til dig, som primært sælger i den tidligere Skovbo Kommune, var taget til Middelfart hvor Mæglerakademier afholdte deres award uddeling sammen med deres medarbejder Sussi Hansen.
Selvom både Natasja og Helle har mange års erfaring som ejendomsmæglere, er det kun godt tre år siden de sammen startede "Hjem til dig", og det var et bevidst valgt at de ville se hvad de sociale medier kunne bringe, og havde specielt en forkærlighed for Instagram.
De lyserøde "Hjem til dig" skilte er ganske markante hvor de sættes op - nogen mener altså de er lilla - og det er også sådan de adskiller sig fra de øvrige kæder på Instagram.
- Vi elsker at finde mennesker og hjem der passer perfekt sammen, og vi elsker at dele ud af vores lokale færden fortæller Helle Lynge, mens Natasja Kahr tilføjer;
– og især når vi laver spas og løjer.
Hjem til dig har blandt andet lavet en Nytårstale og var også aktive omkring Påske.
Hvad er det næste som bliver udsat for en kærlig behandling på Instagram. Kan man forestille sig der sker noget omkring Store Bededag, som jo altså ikke er en fridag?
- Det kan man ikke udelukke, svarer Helle Lynge med et grin!
Der var fire der var nomineret til prisen som "Bedst på Instagram" og her var det altså "Hjem til dig" der hev prisen hjem.
Tillykke til Hjem til dig med den flotte pris.
Du kan se Hjem til dig på Instagram her.