NYHEDER 4. JUN 2015 KL. 09:00

SANKT HANS Bål med grill og musik

Af: Hverdagsnyt.dk

Borgerforeningen i Herfølge afholder igen i år et stort Sankt Hans bål, og i år er der igen mulighed for at tage mad med, og få den grillet ved bålet.

Bål med grill og musik
Herfølge Borgerforening inviterer til stort Sankt Hans bål.


Borgerforeningen i Herfølge indbyder igen hele byen og opland til stort Sankt Hans bål i området, hvor den nye Skovpark er ved at blive færdiggjort. Tæt ved kirken.

Også i år er der mulighed for at få grillet sin egen medbragte mad. Tag blot en kurv med service, bestik og kød med, så er grillen klar fra kl. 18.00. Drikkevarer kan købes af Herfølge Spejderne på selve pladsen.

Som noget nyt har borgerforeningen indgået et samarbejde med Superbrugsen, hvor man kan købe en "Grillkurv to go". For kun 100 kr. får man to entrecote bøffer, to grillpølser, salat, kartoffelsalat og flûte. Bestillingsseddel kan hentes i butikken, og der kan kurven også afhentes.

Spillemandsgruppen "Ud til Bens" spiller glad spillemandsmusik under maden.

Både før og efter bålet spiller bandet Nordlys, gode gamle danske og svenske sange i jazzede versioner.

Bålet tændes kl. 20 og i år holdes båltalen af museumsleder Birthe Brock.

Medlemmer af Herfølgekoret synger Midsommersange.

Til at styre det hele vil Peter Ålbæk være konferencier.





SENESTE NYT

NYHEDER 16. MAJ 2024 KL. 18:46
En ildsjæl i Sognehuset
LIVSSTIL 24. APR 2024 KL. 20:40
Tag med på lyttevandring
ERHVERV 22. APR 2024 KL. 23:13
Bedst på Instagram
NYHEDER 11. APR 2024 KL. 19:31
Skovbo Kunst på tour
NYHEDER 7. APR 2024 KL. 21:23
Nyt skilt på Hovedgaden
NYHEDER 4. APR 2024 KL. 06:51
Der er noget om snakken
NYHEDER 25. MAR 2024 KL. 18:09
DF har valgt spidskandidat

Flere nyheder