NYHEDER 25. SEP 2025 KL. 22:39

Åbent hus på Borup Privatskole

Af: Hverdagsnyt.dk

Borup Privatskole har en ambition om at åbne skolen endnu mere så flere får kendskab til de værdier som skolen har - og som i øvrigt er ved at blive korrigeret. Derfor har skolen åbent hus for alle lørdag den 27. september.

Åbent hus på Borup Privatskole
Den nye Skoleleder på Borup Privatskole René Jørgensen begynder den 1. oktober 2024.


Borup Privatskole ligger ofte helt i top i CEPOS' undersøgelser der viser folkeskoler og frie skolers evne til at løfte eleverne fagligt ved at sammenligne afgangskarakterer med elevernes socioøkonomiske baggrund. En høj undervisningseffekt betyder at eleverne klarer sig bedre fagligt end forventet.

Borup Privatskoles nye leder René Jørgensen vil stadig have at skolen skal være et sted hvor fagligheden er i top, men det skal ikke længere være en boglig skole, men en faglig stærk skole;

- Der er ingen tvivl om, at hvis børn har det godt, lærer de også mere. Hvis man er glad for at gå i skole, så er det sjovere at have undervisning. Ja, hvis jeg ser på min hverdag siden første oktober, hvor jeg startede, så har jeg sådan, at jeg kunne godt livestreame fra alle vores frikvarterer i forhold til trivsels tv, fordi vi har ikke nogen konflikter. Vi har nogle gode pauser, hvor børnene er kreative og leger med de muligheder, de har, siger René Jørgensen og fortsætter;

- Hvis de store elever oplever en anden elev, har det skidt eller hænger lidt med næbet er de omkring eleven. Alle har det bedst med at få løst konflikter, måske hjælpe med problemer inden man går hjem, og det kunne jeg egentlig godt tænke mig, at man finder ud af rundt omkring. At skolen her er ikke et sted, hvor man bare går hen og får lektier for. Men det er også en skole, der ikke er større, end vi kender hinanden alle sammen. Vi tager hånd om hinanden. Vi har nogle store elever, som også får at vide, at de små skal være glade for at gå i skole. Vi har. Vi har nogle gårdvagter, der er meget synlig ude i gården. Men selvom vi har nogle små børn, der falder, så er det nogle gange de største elever, der er herinde først, fordi de synes også, det er synd, når de græder og så er de inde og hjælpe dem og trøste dem, og ikke fordi lærerne er på vej. De unge er hurtigere. Så den her ånd, som du snakker om i Borup, der synes jeg, at den her Borup Privatskole kunne også være interessant at få ud og få fortalt.

Mød lærerne og se skolen
Skolen er ved at få et nyt motto;
- Skolen for alle der vil lære
- Tilbyder fællesskab på tværs af alle årgange
- Hvor elever er glade når de kommer og glæder sig til at komme igen.

Der er flere mål med det åbne hus:
- Der bliver mulighed for at snakke med mig. Der bliver mulighed for at besøge vores sprog café, hvor man taler tysk og engelsk og kan bestille kager osv. Der bliver mulighed for at bage snobrød med SFOen. Der bliver mulighed for at møde de forældre, som har deres gang som forældre her på skolen, og i det hele taget vil der være mulighed for at se, hvad en privatskole er for en størrelse?
Hvad er det for nogle lokaler, vi har?
Hvad er det for et sted, vi sidder nu?
Derfor kunne jeg godt tænke mig, at det ikke bare er os, der ved, hvad vi godt kunne tænke os. Men folk der kommer her for første gang og ser skolen og hvad vi tilbyder, slutter René Jørgensen.

Dato: Lørdag den 27. september
Tid: kl. 09.00 til 12.00
Sted: Borup Privatskole Bækgårdsvej 52 i Borup
Parkering ved skolen ES-Elektrikeren, Fest og Farver (lager) og Berlin Packaging.



SENESTE NYT

DEBAT 7. SEP 2025 KL. 13:42
Enhedslisten melder klar
NYHEDER 27. AUG 2025 KL. 16:25
Lizzy Pedersen takker af
NYHEDER 15. JUN 2025 KL. 16:02
Trappeløberne gennemførte

Flere nyheder