DET SKER 23. APR 2015 KL. 16:20

5. maj 70 året for Danmarks befrielse

Af: Hverdagsnyt.dk

Den 4. maj om aftenen er det 70 år siden frihedsbudskabet blev meddelt i radioen. I Køge markeres budskabet med et stort arrangement der starter fra Køge Torv. Arrangementet er åbent for alle.

70 året for Danmarks befrielse
32 Bataillons Musikkorps i historiske uniformer. Her på vej fra festgudstjeneste i Køge Kirke. Foto:Jens Lynge, Hjemmeværnsforeningen


Markeringen starter fra Køge Torv kl. 17.15. Her marcherer optoget med det 32. Batallions Musikkorps i historisk uniformer i spidsen mod Sct. Nicolai NY kirkegård. Med i optoget er Borgmesteren, Hjemmeværnet, andre forsvarsrelaterede foreninger og andre foreninger generelt i Køge med deres Dannebrogsfaner.

Erik Boelskovs gravsted på Sct. Nicolais kirkegård i Køge.
Erik Boelskovs gravsted på Sct. Nicolais kirkegård i Køge. Jens Lynge, Hjemmeværnsforeningen

Kl. 17.45 vil Borgmester Flemming Christensen holde en tale og lægge en krans til ære for den lokale frihedskæmper Erik Boelskovs grav. Efter borgmesteren vil Hjemmeværnsmanden, frihedskæmperen og tidligere efterretningsagent H. C. Nielsen holde en tale og lægge Hjemmeværnsforeningens krans.

Derefter vil musikken spille "Altid frejdig når du går", som hele optoget kan synge med på, hvorefter der returneres tilbage mod Køge Torv.

Hele programmet for den 4. maj i Køge

Du kan læse mere om Erik Boelskov i modstandsdatabasen her.



SENESTE NYT

NYHEDER 14. MAJ 2026 KL. 07:28
Pigerne i bussen
NYHEDER 6. MAJ 2026 KL. 16:45
Kæresteparret stadig ramt
DEBAT 21. APR 2026 KL. 19:09
Stem eller gå hjem

Flere nyheder