NYHEDER 25. MAR 2024 KL. 18:09

Politik DF har valgt spidskandidat

Af: Hverdagsnyt.dk

På lørdagens kombinerede opstillingsmøde og generalforsamling i Dansk Folkeparti Køge, blev Anders Ladegaard Bork valgt som partiets spidskandidat til kommunalvalget i 2025.

DF har valgt spidskandidat
Fra venstre: nyvalgt til bestyrelsen Anni Aalund, formand Morten Andresen, og spidskandidat Anders Ladegaard Bork. Foto: Brian Mørch


Kommunalvalget er fortsat et stykke ude i horisonten - november 2025 - men allerede nu er partierne i gang med at finde de spidskandidater som skal repræsentere deres partier. Lørdag afholdte Dansk Folkeparti deres generalforsamling med efterfølgende valg af spidskandidat i den Gule Hal i Køge.

Valget faldt på Anders Ladegaard Bork, der i forbindelse med valget udtaler:
- Jeg er glad for at mit parti nu har givet mig officielt mandat til at lede den politiske udvikling frem mod valget og føre forhandlingerne med de øvrige politiske aktører i kommunen.

Dansk Folkeparti er ikke repræsenteret i Kommunalbestyrelsen nu, men opnåede repræsentation ved Kommunalvalget i 2021, men den valgte Bent Sten Andersen valgte kort inde i valgperioden at skifte til Venstre. Ligeledes har partiet gjort op med at have en prioriteret orden på stemmesedlen til at være sideordet.

Anders Ladegaard Bork udtaler;
- Siden det mandat vores vælgere opretholdte ved kommunalvalget 2021, så uretfærdigt og udemokratisk blev revet fra os, har vagthunden manglet i Køge Byråd. Jeg vil gøre mit til at Dansk Folkeparti, som minimum, vinder det mandat tilbage, der retmæssigt tilhører vores vælgere og igen ikke bliver til at komme udenom i Køge Byråd.
Jeg er glad for at vi nu er skiftet fra en partiliste til en sideordnet opstillingsliste. Jeg tror at det i sidste ende giver en fair og sund konkurrence ved et valg.
Frem mod kommunalvalget skal vi have nogle ærlige snakke om ikke det er tid til at få rusket op i Køge Kommune. Der har været for mange skandalesager i indeværende periode og så er det som om de brede forlig ender i alt og ingenting. Jeg kan godt forstå, hvis man som borger stiller spørgsmålstegn ved, om det der bliver stillet i udsigt nu også bliver til noget.

Anders Ladegaard Bork fortsætter;
- Derudover kan forvaltningen til tider virke tung og nærmest rigid. Jeg tror, at flere af kommunens erhvervsdrivende og folk der søger diverse ting, kan nikke genkendende til hvad jeg mener, slutter Anders Ladegaard Bork.

Billedtekst

Anni Aalund valgt i bestyrelsen
Ved generalforsamlingen blev Anni Aalund nyvalgt til bestyrelsen, og er nu valgt for en periode på to år.
Anders Ladegaard Bork blev genvalgt som partiets kasserer og er ligeledes valgt for en to årig periode.

Lokalformand Morten Andresen var ikke på valg i år, men udtalte efter generalforsamlingen:
- Det er fantastisk at se, at partiets fremgang også smitter af på os DF'ere her i Køge Kommune. Vi byder Anni Aalund velkommen i bestyrelsen og ser frem til hendes bidrag, som vil tilføre nye perspektiver. Vi gør os klar til kommunalvalget og har fundet spændende samarbejdsmuligheder med naboforeningerne. Vi vil trække på hinandens ressourcer for at skabe arrangementer af høj kvalitet.

Bestyrelsen består nu af Formand Morten Andresen, Anders Ladegaard Bork, Kasserer, Aniska Ulrik og Anni Aalund.



SENESTE NYT

LIVSSTIL 24. APR 2024 KL. 20:40
Tag med på lyttevandring
ERHVERV 22. APR 2024 KL. 23:13
Bedst på Instagram
NYHEDER 11. APR 2024 KL. 19:31
Skovbo Kunst på tour
NYHEDER 7. APR 2024 KL. 21:23
Nyt skilt på Hovedgaden
NYHEDER 4. APR 2024 KL. 06:51
Der er noget om snakken
NYHEDER 25. MAR 2024 KL. 18:09
DF har valgt spidskandidat
NYHEDER 16. MAR 2024 KL. 08:35
Tilbud for gigtramte

Flere nyheder