DEBAT 31. AUG 2019 KL. 17:26

Læserne mener Socialdemokratiet gambler

Af: Hverdagsnyt.dk

Et medlem af Venstre i Køge, Ulrik Sejserdal, mener Socialdemokratiet gambler med de svage borgere i Køge kommune, når Socialdemokratiet ønsker flere almennyttige bolger i Køge Kommune.

Socialdemokratiet gambler
Karlemosen er et af de almennyttige boligområder i Køge Kommune


Marie Stærke (S) meldte den 22/8 ud, på hendes facebook side, at hun ønsker flere billige boliger i Køge. Det er jo et ædelt budskab, som man, ved første øjekast, kan have svært ved ikke at fatte sympati for.

Udfordringen er bare at Borgmesteren med denne ambition gambler med Køge kommunes evne, til at hjælpe de borgere som har boet og betalt skat i Køge kommune hele deres liv, og dermed, har krav på ordentlig og anstændig omsorg.

Kommunens økonomi skranter. Der skal spares 120 mio. over de næste 4 år, det er uomtvisteligt. Hvor der skal spares er ikke endeligt besluttet endnu, for det gør ondt, rigtigt ondt. Hvem skal holde for? Er det børnene, de ældre eller de svage? Skal vi slække på vedligehold og udvikling af kommunens bygninger, faciliteter og services? Gang på gang har vi hørt Marie Stærke give den demografiske udvikling skylden. Der flytter flere folk til Køge, folk lever længere og der fødes flere børn. Alt i alt en glædelig ting. Men også en ting som stiller store krav til styring og omprioritering af vores fælles midler.

Når vi bliver ældre skal vi plejes og hjælpes længere, der skal flere institutioner og skoler til børnene inden de bliver voksne og kan bidrage til fællesskabet. Det er tydeligt for de fleste at udgifterne i Køge kommune kommer til at stige. Hvis vi ikke ønsker at spare på trivsel og tryghed for vores ældre, børn og svage, er det helt afgørende at vi har fokus på at få indtægterne til at stige.

I den sammenhæng er boligpolitikken i Køge helt essentiel. Hvis vi fortsat skal kunne tage os af ældre, børn og svage som ER Køgeborgere er det helt afgørende at vi tiltrækker nye borgere, som kan betale til fællesskabet og ikke omvendt.
Marie Stærke og (S) vil ikke se og anerkende denne udfordring, som helt åbenlyst er en kæmpe trussel for de ældre, børn og svages trivsel. Borgmesteren lægger i stedet sin lid til at staten via udligningsreformen kommer og redder os. Paradoksalt nok bakker Køge Kommune med Borgmesteren i spidsen, op om "Stopforskelsbehandling.nu", som tager udgangspunkt i det modsatte, netop at man skal fokusere på vækst og udvikling fremfor at tage penge fra hinanden.

30% af boligerne i Køge kommune er billige almennyttige boliger, landsgennemsnittet er 20%. Vi tager derfor allerede et kæmpe socialt ansvar, som også er markant større, end det ansvar man tager i andre kommuner.
- Marie Stærke, i Venstre ved vi at pengene kun kan bruges èn gang! Vi vil i Venstre sikre at vores ældre borgere får en ordentlig pleje og derved en anstændig alderdom. Vi vil i Venstre sikre at vores børn, som er vores fremtid skal have gode rammer, som giver grobund for tryghed og udvikling!

Vi vil i Venstre udvikle en ansvarlig boligpolitik som sikrer alle nuværende borgere i Køge Kommune.
Det må være dem det skal handle om først!


FAKTA
Indsendt af:
Ulrik Sejersdal
Venstre, Køge
Druestrupvej 24
4682 Tureby




SENESTE NYT

NYHEDER 11. APR 2024 KL. 19:31
Skovbo Kunst på tour
NYHEDER 7. APR 2024 KL. 21:23
Nyt skilt på Hovedgaden
NYHEDER 4. APR 2024 KL. 06:51
Der er noget om snakken
NYHEDER 25. MAR 2024 KL. 18:09
DF har valgt spidskandidat
NYHEDER 16. MAR 2024 KL. 08:35
Tilbud for gigtramte
NYHEDER 10. FEB 2024 KL. 11:54
Mere jazz i kulturhuset

Flere nyheder