SPORT 29. JUN 2015 KL. 00:11

HESTESPORT Kørsel med hest og vogn

Af: Rolf Larsen

At dyrke kørsel med hest og vogn stiller store krav til hest, kører og medkører og materiel, og der er fart over feltet når forhindringerne skal passeres på tid. Der var stort landsstævne på Juellund i weekenden.

Kørsel med hest og vogn
Forsidefotot: Lis Hahn Petersen på vej i vandgraven. I videoen er det Mathias Blume Rasmussen der klarer en forhindring.




Fra tid til anden falder der pressemeddelelser ind i redaktionens e-mail postkasse som man studser lidt over. Ikke mindst over den fra Sjællandske Sportskuske, som indbød til Landsstævne i "Kørsel med hest og vogn". Det foregik denne weekend på Juellund på Slimmingevej syd for Bjæverskov. Det måte prøves.

Her er en ekvipage klar til start. Hestene er i deres rette element.
Her er en ekvipage klar til start på maratondistancen.

Det var som at se på et verdenskort fra halvtredserne, hvor flere områder på kortet var markeret med hvidt da de endnu var uberørt af dem der tegner verdenskort. Ingen på redaktionen havde nogen anelse om hvad det for alvor gik ud på.

Resultaterne fra de forskellige poster bliver samlet ind på hesteryg - naturligvis. Her er en hest med fletninger i manken.
Resultaterne fra de forskellige poster bliver samlet ind på hesteryg - naturligvis. Her er en hest med fletninger i manken.

Derfor takkede vi ja tak til at komme og se nærmere på stævnet. Kort fortalt er det en hestesport, som strækker sig over en hel weekend. Lørdag er der dressur og forhindringskørsel, mens man om søndag kører maratonkørsel med en række forhindringer. Blandt andet en vandgrav.

I deres rette element
Hverdagsnyt havde indgået aftale med Mona Nehrmann fra Danske Sportskuske, om at få en gennemgang af sporten og hvad det gik ud på.

Hun viste rundt på hele anlægget og forklarede om hver enkelt disciplin. Selvom der blev konkurreret kunne man godt mærke det var en sport, hvor alle kendte hinanden og havde det godt sammen. Både i konkurrencen, men også bagefter;

- Der konkurreres naturligvis, men vi hjælper også hinanden. Især de nye som gerne vil starte sørger vi for føler sig velkomne, siger Mona Nehrmann.

Her er Lis Hahn Petersen på vej i vandgraven ...
Her er Lis Hahn Petersen på vej i vandgraven ...

... og her er hun lige kommet i. Forhindringen blev klaret fint i begge retninger og hun blev sammenlagt nummer 2.
... og her er hun lige kommet i. Forhindringen blev klaret fint i begge retninger og hun blev sammenlagt nummer 2.

Man kan dyrke hestesport på mange måder. Oftes ser man hestesport, hvor rytteren sidder på hestens ryg, men det sker aldrig i "Kørsel med hest og vogn". Her er hesten uden rytter på ryggen, men har en vogn spændt for. Det er en form for 5 kamp indenfor hestesport. Det kan ikke nytte noget man kun træner i at kunne en disciplin, hvis man skal vinde sammenlagt. Man skal kunne mestre dressur som maratonløb. Det er nu "kun" en tur på 5 kilometer, men rigelig når hesten bliver udfordret på alle parametre.

Som i al anden idræt, bliver man kun bedre jo mere man træner, og der skal trænes en hel del for at blive blandt de bedste.

Her er Bjarne Wisler på vej rundt i en forhindring. Der er temmelig meget fart på og stiller også store krav til ham der er med i vognen
Her er Bjarne Wisler på vej rundt i en forhindring. Der er temmelig meget fart på og stiller også store krav til ham der er med i vognen

Bjarne Wisler vandt sin klasse ved stævnet på Juellund.
Bjarne Wisler vandt sin klasse ved stævnet på Juellund.

Sporten er nok lille i Danmark, men internationalt er den temmelig stor:

- Det er en stor sport hvis man blot kommer lidt ned i Europa. I Tyskland og Frankrig dyrkes den af ganske mange, udtaler Mona Nehrmann.

Stiller store krav
Det er naturligvis hesten som gør det meste arbejde, men køreren skal have sat sig godt ind i ruten og vide hvordan og i hvilken rækkerølge en forhindring skal passeres, men der er også en passager med i vognen:

- Det er kørerens opgaven at få ekvipagen den rette vej igenne forhindringerne og få hesten igennem. Det er ham der er i vognens opgave at få vognen med igennem, siger Mona Nehrmann, der er sekretær i bestyrelsen for Danske Sportskuske.

Der er en bestemt rækkefølge man skal passere en forhindring i.
Der er en bestemt rækkefølge man skal passere en forhindring i.

Det giver strafpoint, hvis man rammer nogle bolde der er placeret ved en forhindring så de ryger ned. Man skal altså ikke køre for tæt på dem.
Det giver strafpoint, hvis man rammer nogle bolde der er placeret ved en forhindring så de ryger ned. Man skal altså ikke køre for tæt på dem.

Hverdagsnyt tog derfra en oplevelse rigere og er der også næste gang, når der i august igen inviteres til stævne.


FAKTA
Resultaterne af weekendens stævne kan ses her



SENESTE NYT

NYHEDER 11. APR 2024 KL. 19:31
Skovbo Kunst på tour
NYHEDER 7. APR 2024 KL. 21:23
Nyt skilt på Hovedgaden
NYHEDER 4. APR 2024 KL. 06:51
Der er noget om snakken
NYHEDER 25. MAR 2024 KL. 18:09
DF har valgt spidskandidat
NYHEDER 16. MAR 2024 KL. 08:35
Tilbud for gigtramte
NYHEDER 10. FEB 2024 KL. 11:54
Mere jazz i kulturhuset

Flere nyheder